Nyheder14. oktober 2016

Ikke Frederiks første ”lege-ulykke” - brækkede benet på kælkebakke

Kronprins Frederik er kommet slemt til skade på en trampolin, og måske skal han bare til at holde op med at lege vildt med børnene. Se billederne af en humpende Frederik her.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kronprins_frederik.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

I går eftermiddags gik det galt for kronprins Frederik, der havde et slemt uheld på en trampolin. Det resulterede i en fraktur i halsrygsøjlen. Det er ikke godt, men det kunne selvfølgelig været gået meget værre. Konsekvensen er nu, at Frederik skal have en halskrave på i cirka 12 uger.

Det betyder også, at man kommer til at se kronprinsen med halskraven til diverse arrangementer, og han er ikke sluppet af med den, når han og Mary fejrer kobberbryllup i næste måned.

Det er dog ikke første gang, at man kan se kronprins Frederik være kommet til skade efter en ”lege-ulykke”. Tilbage i 2009 humpede han rundt på krykker til en masse arrangementer. Der havde han nemlig også leget med børnene, og det gik så galt på en kælkebakke sammen med prins Christian og prinsesse Isabella i Schweiz, at han fik en revne i lægbenet.

Det betød, at Frederik skulle opereres, og at han efterfølgende humpede rundt på krykker og med benet i gips.

Se billederne af Frederik på krykker her.

Frederik på krykker

Sponsoreret indhold