Præsident Obama har pyntet op til jul – og ja… det er vanvittigt!
De fleste, der har set ”The Julekalender”, kan godt blive enige om, at Gertrud Sand har meget – rigtig meget – julepynt.
Der hænger nisser i hvert et vindue, og væggene er plastret til med guirlander og alskens julestads.
Vi har dog måske fundet Gertruds Sands overmand, når det kommer til en overdådig juleudsmykning.
Her skal Obama bo nu
Barack Obama og resten af familien har nemlig udsmykket Det Hvide Hus i en sådan grad, at selveste Gertrud Sand altså må være jaloux.
Du kan se alle billederne i galleriet nederst i denne artikel.
Familien Obama, der foruden konen Michelle også består af døtrene Malia og Sasha, har formentlig brugt en hel del tid på at få både juletræ og guirlander på plads. Tidligere på ugen kunne familien afsløre, at temaet i år er ”The Gift og the Holidays”.
… og så har familien også bygget hele 56 honningkagehuse af Lego-klodser – ét for hver stat og hvert territorium.
Obamas halvbror jubler over Donald Trump som præsident
Vi hylder Obama med de BEDSTE fotos fra hans tid som præsident
Som bekendt flytter Barack Obama og familien fra Det Hvide Hus til januar, når republikanernes Donald Trump overtager posten som USA's 45. præsident. Barack Obama og familien flytter ind i et 760 kvadratmeter stort palæ ved navn Tudor, der ligger smukt placeret i et af Washington D.C.s dyreste og mest eftertragtede områder, Kalorama.
Se julepyntet i galleriet herunder: