Nyheder9. december 2016

Kæmpe "SKAM"-guide: Sådan er Isak, Even og alle de andre skuespillere i virkeligheden

Selv om Josefine, Tarjei og Lisa fra kultserien ikke stiller op til interviews, har SE og HØR alligevel fundet ud, hvad de unge skuespillere laver, når de ikke medvirker i ”SKAM”.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/isak_og_even.png
 (Foto: NRK)

Deres karakterer i "SKAM" er så virkelighedstro, at seerne ofte glemmer, at bag Isak, Even, Noora og Eva gemmer der sig rigtige mennesker med en ganske almindelig hverdag i Oslo.

SE og HØR har kigget nærmere på, hvem skuespillerne, der medvirker i Norges kultserie, egentlig er:

Tarjei Sandvik Moe
Lige nu falder hele verden i svime over den 17-årige fyr, der, ligesom sin karakter Isak, går på Hartvig Nissens skole i Oslo. Tredje sæson af ”SKAM” drejer sig om Isaks seksualitet, og Tarjei har imponereret alle med sin kemi til medskuespilleren Henrik Holm.

– Jeg gider ikke snakke med mine for-ældre om ”SKAM”. Det er ukomfortabelt, at de tror, at jeg er som min karakter. Jeg er meget anderledes end Isak. Jeg prøver at bruge lidt at min ”coolhed”.

Tarjei har allerede besluttet sig for, at hans fremtid skal foregå foran kameraet.

– Jeg skal være skuespiller. Det har jeg bestemt, har Tarjei sagt i talkshowet ”Skavlan”. Og nordmanden må siges at være i mål allerede. Netop nu medvirker han i teaterforestillingen ”What Would Jesus Do?”. Derudover er han privat ven med Ulrikke. De har bl.a. været en tur i København, afslører hendes Instagram-profil.

Henrik Holm

Sæson 3 har givet ”SKAM”-fans en ny fyr at sukke over. I stedet for William er det Even, der får sendt lange blikke. Den mystiske fyr spillet eminent af Henrik Holm, der åbenbart laver god kaffe. I sin fritid jobber han som barista på Kaffebrænderiet.

Og når den 20-årige mand ikke brygger kaffe eller optager ”SKAM”, afslører hans sociale medier, at han er et rigtigt familiemenneske med udlængsel. Instagram sladrer bl.a. om en tur med lillebror til New York og en rejse til Cannes med vennerne.

Josefine Pettersen
Den 20-årige kvinde har hovedrollen som Noora i sæson 2 af ”SKAM”. Josefine afslørede tidligere i talkshowet ”Skavlan”, at hun er som ganske mange andre unge.

– Jeg arbejder som telefonsælger. Jeg sælger aviser, fortalte skuespilleren, som nordmændene kan glæde sig til at opleve på de skrå brædder i 2017. Hun har nemlig fået en rolle i musicalen ”Robin Hood – Rai Rai i Sherwoodskogen”.

– Min karakter er emo, har den rejseglade dame afsløret. På Josefines Instagram kan man se, at hun elsker at udforske verden med sin bedre halvdel, designstuderende Torstein Hågård Bakke. De har bl.a. besøgt Israel og Risskov i Danmark.

I SE og HØR, der er på gaden nu, kan du læse meget mere om skuespillerne fra "SKAM".

SKAM

Sponsoreret indhold