Nyheder15. december 2016

UPS! Tim Christensen fanget i fotofælde

Dizzy Mizz Lizzy's Tim Christensen kunne ikke holde foden fra speederen og er blevet fanget af en fotovogn.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-19308.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det populære rockband Dizzy Mizz Lizzy er vant til at gå amok og give den fuld gas, når de står på scenen foran tusindvis af skrigende fans.

Nu er bandets forsanger Tim Christensen dog kommet til at give den lidt for meget gas udenfor scenen.

Han satte nemlig foden for hårdt på speederen og blev fanget af en af politiets fotovogne, da han kom farende forbi en af disse med lidt for høj fart.

Det billede, der fulgte med fartbøden, som blev taget i fotofælden, har rockstjernen torsdag lagt op på sin Instagram-profil.

- På vej igen, skriver den 42-årige rockstjerne på Instagram.

Intet er dog så skidt, at det ikke er til at lave lidt sjov med, så sangeren har valgt at bruge hashtagget "dyrt selfie" sammen med billedet.

Tim Christensen og de to andre herrer i Dizzy Mizz Lizzy udgav sidste forår albummet "Forward in Reverse", som høstede mange pæne anmeldelser og nåede til tops på hitlister i hele landet.

Se Tim Christensens "fart selfie" lige her

/ritzau/FOKUS

Sponsoreret indhold