Christophers kæreste svarer på elefant-kritik
Modellen Cecilie Haugaard, der er kæreste med sangeren Christopher, havde nok ikke regnet med at ende i et stormvejr af dimensioner, da hun lagde et billede af sig selv på instagram, hvor hun sidder på en elefant.
Det var dette billede fra Sri Lanka, der fik folk til tasterne:
En af kritikerne var ”Vild med dans”-værten Sarah Grünewald, der rasede over billedet, da hun ikke mener, man skal på ryggen af elefanter, som hun kalder dyremishandling:
- Det er vinter, det er koldt herhjemme og trangen til at rejse til de varme lande har for længst meldt sig, og flere heldige mennesker er allerede afsted eller skal det lige om lidt..... Vil i for Guds skyld ikke godt holde jer fra ryggen af de stakkels elefanter! Jeg stoppede turisterne sidst jeg så dette her ske på Sri Lanka. (…)Nogen vil komme med argumenter som min elefant havde det godt eller den havde ingen sår og virkede glad...Det kan du umuligt vide, men selv hvis dette var tilfældet, er det stadig en trend der skal stoppes, så det ikke længere er en mulighed. Så længe det findes, findes der også kun meget få elefanter, som den du talte med, i det flotte fangeskab!!! -og ja, jeg spiser kød og går i lædersko.... det gør hverken situationen værre eller bedre. Det gør måske mig dobbelt moralsk... og jeg vil hellere være dobbelt moralsk end ingen morale ha’, skrev hun bl.a. på instagram.
Sarah Grünewald lod tårerne trille
Christopher og kæresten er havnet i PARADIS
Cecilie Haugaard har desuden fået en række negative kommentarer til billedet på instagram, som bla. lyder:
- Folk der ridder på elefanter burde skamme sig så meget. Dyrene bliver tortureret for at lystre. Det er frygteligt og det er endnu mere frygteligt og ignorant at dumme turister holder den hjerteløse forretning ved lige. #stopbeingstupid.
- - Hvad sker der for dig? Og hvad sker der for de næsten 5000 der har liket billedet? En ignorant og 5000 blinde følgere. Trist egentlig.
Og meget mere af samme skuffe, men Cecilie Haugaard svarer selv på kritikken i kommentarfeltet til billedet:
- Mange af jer har en holdning til billedet. Det forstår jeg godt, for mange elefanter i Sri Lanka lever under kummerlige forhold, og det er selvfølgelig ikke i orden. Men jeg vil gerne fortælle jer historien bag billedet.
- Det er taget på et shoot, jeg var på i Sri Lanka for to år siden. Det blev taget hos Millenium Elephant Foundation http://millenniumelephantfoundation.com/ som er en velgørende organisation og dyrereservat, som netop arbejder for at forbedre leveforholdene for elefanter, der lever i fangeskab. Det gør de blandt andet gennem uddannelse af bønder og mahouts (elefanttrænere), ligesom de har et hold af dyrlæger, der rykker ud og hjælper syge og skadede elefanter i hele Sri Lanka.
- Da vi var der, boede der 9 elefanter i reservatet. Og det var en af dem, jeg sad på. Det var en varm dag, så vi havde ti minutter til at få billedet taget inden elefanten skulle ind i skyggen igen i halvanden time og have noget at spise og drikke. Det brand, vi skød for Cost & co., har som formål at skabe flere arbejdspladser i Sri Lanka og bidrage til at bekæmpe fattigdommen i landet. Det er blandt andet på grund af fattigdom og uvidenhed, at elefanter holdes i fangeskab og mishandles.
- Jeg synes, det er glimrende, at I debatterer forhold for elefanter på min profil, men jeg vil sætte pris på, at det sker i en ordentlig tone. Så derfor sletter jeg indlæg, hvor der ikke bliver talt ordentligt, lydet svaret fra Cecilie Haugaard.
Se flere billeder af Cecilie Haugaard her: