Se det skønne billede: Rasmus Seebach er blevet far
Weekenden blev ekstra sød og skøn for popsangeren Rasmus Seebach og hans kæreste Julie Teglhus. Parret blev nemlig forældre for første gang, da Julie nedkom med parrets lille søn.
Den skønne nyhed afslørede Rasmus Seebach, 36, selv på sin Facebook-profil søndag aften, hvor han delte et billede, der viste ham med sin lille guldklump i armene.
Til billedet afslørede Rasmus Seebach også, hvad den lille vejede – og ikke mindst hvad den lille ny skal hedde. Guldklumpen har fået navnet Holger.
Rasmus Seebach: Sådan bliver vores første jul som familie
Alt for nuttet! Rasmus Seebach bygger seng til sin søn
- Endelig kom vores lille Holger på 3600 g til verden!!! I nat kl. 02:02 lå han trygt ved sin smukke og overdrevet seje mors bryst. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor stolt jeg er af dem begge to.
- MIN egen lille familie. Jeg kan ikke lade være med at citere min gamle far: Det' det jeg altid har sagt - JEG ER VEL NOK EN HELDIG FYR. Jeg er simpelthen så lykkelig!!!!! KH Farmand Rasmus, skriver Rasmus Seebach som kommentar til billedet af sin lille ny.
Rasmus Seebach afslører kønnet
Her er HELE historien om Rasmus Seebach
Rasmus Seebach kunne sidste sommer afsløre den glædelige nyhed om, at der voksede en mini-Seebach i maven på hans 13 år yngre kæreste:
– Jeg har aldrig følt mig så lykkelig, som jeg gør lige nu, jublede Rasmus Seebach dengang. Parret befandt sig i byernes by, Paris, da de fandt ud af, at de skulle være forældre for første gang. - Jeg befandt mig i Paris sammen med Julie og hendes mor, da vi fandt ud af, at Julie er gravid. Vi købte en test på et fransk apotek, og da den senere viste resultatet "Enciente", blev vi sgu en anelse forvirrede, da ingen af os rigtigt kan prale af vores franskkundskaber. Men med lidt hjælp fra Google Translate gik det op for os, at det faktisk betød gravid! Vi blev overdrevet lykkelige, og det var en helt speciel dag i Paris, hvor vi nærmest svævede rundt i gaderne, fortalte Seebach til ugebladet Her&Nu tilbage i juli sidste år. Og nu er lykken altså blevet endnu større. Nu er to nemlig blevet til tre.Du kan se endnu flere billeder af Rasmus Seebach og Julie Teglhus i galleriet herunder: