Nyheder20. januar 2017

Johannes Langkilde efter heste-gate: Sådan bliver hans nye liv

Den polerede korrespondent har for nyligt annonceret, at han til sommer vender tilbage til Danmark.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/00fd.jpg
 (Foto: All Over Press)

Han taler flydende fransk, er en ivrig jazzpianist og altid så nydelig at se på.

39-årige Johannes Langkilde er et klassisk eksempel på svigermors drøm.

Men det glitrende glansbillede er imidlertid blevet krøllet i kanten, efter at det forleden kom frem, at DR betalte for transporten af hans kones hest til Washington. Nu må udenrigskorrespondenten selv til lommerne, når Jazz til sommer skal med den flyvende hestetransport hjem til Danmark.

Efter knap fire år som DR’s mand i USA annoncerede Johannes Langkilde nemlig forleden, at han og familien til sommer bytter Washington ud med ny hjemmebane i Hørsholm.

– Både for mig professionelt og for min kone og mine børn er alle brikkerne faldet på plads nu. Jeg kan komme hjem til det job, jeg allerhelst vil, og tilbage til de kolleger, jeg allerhelst vil arbejde sammen med, sagde Johannes forleden til SE og HØR og forklarede, at ungernes danskhed er ved at falme.

– Og mine unger kan komme hjem på et tidspunkt, hvor de lige nu er på nippet til at blive mere amerikanske end danske, fortalte han.

Mens familien Langkilde har boet ”over there”, har boligsituationen herhjemme dog ændret sig.

Sidste år skiftede TV-manden det 136 kvadratmeter store hus i Lyngby ud med en 38 kvadratmeter større og dyrere villa i nordsjællandske Hørsholm.

Så når Sisse og Johannes til sommer lander i Københavns Lufthavn med ungerne Andreas Emil på otte og Emilie Andrea på seks, starter familien atter forfra i nye omgivelser.

Om det så bliver med eller uden Jazz som græsslåmaskine på den 1185 kvadratmeter store grund, vil tiden vise.

Sponsoreret indhold