Nyheder7. marts 2017

Anni Fønsby snydt igen

Brystbomben Anni Fønsby for anden gang snydt i handel med billetter til Smukfest
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anni.jpg
 Foto: All Over Press)

Den tidligere realitystjerne med mere, barmfagre Anni Fønsby, er igen blevet snydt for penge i en handel med folk, hun har fået kontakt til på nettet.

Og igen er det i en handel med billetter til Smukfest den søde Anni er blevet fuppet.

Hun har overført penge for billetter til en kvindelig sælger, men har ikke set skyggen af billetterne til den udsolgte musikfestival.

Og nu regner hun med, at pengene er tabt.

Noget tyder på, at skæbnen vil, at Anni bare ikke skal til Smukfest.

Hun var igennem samme tur sidste år, hvor en mand på Fyn solgte hende billetter og tog pengene uden at sende hende billetterne.

- Jeg går ikke ind for voldelige løsninger, men jeg opgiver ikke. Om jeg så skal køre til Fyn og banke på hans dør for at konfrontere ham, så gør jeg det, sagde Anni Fønsby ved den lejlighed.

Men ved en vens mellemkomst fik hun heldigvis sine penge igen ved den lejlighed.

Men sådan går det næppe denne gang.

I lørdags skrev Anni om den kvindelige svindler på Facebook for at advare alle andre mod at handle med kvinden.

Det opslag har Anni dog slettet for ikke at risikere at blive blokeret af Facebook.

Hun har dog lagt et andet opslag ud, hvor hun navngiver den kvinde, der angiveligt har snydt hende. Det opslag kan du se herunder:

Og Annis opslag har fået flere af hendes følgere ud af busken.

De kender også kvinden af navn og kender til, at hun tilsyneladende har svindlet andre tidligere.

I forbindelse med det YouTube-opslag med kvinden, som Anni linker til, fremgår det, at en kvinde for blot en måned siden er blevet snydt for 3.200 kroner af den samme kvinde, der har snydt Anni.

Her 'solgte' kvinden Celine Dion-billetter, som hun ikke havde, men hun stak køberens penge i lommen.

I et andet opslag på Facebook takker Anni sine mange følgere for de varme kommentarer, hun har fået, efter at hun er blevet snydt.

- Hej alle i dejlige mennesker. - Vil lige sige jer tusind tak for alle jeres delinger af mit seneste opslag, som jo har skabt en del debat i trådende både her og i grupper hvor andre har lidt samme skæbne som jeg. Det har været en lidt rystende sag for mig, da jeg jo pludselig fandt ud af at min ulykke havde ramt så mange andre mennesker gennem flere år. Men det her forekommer hver eneste dag i større eller mindre grad. Vi skal virkelig være kritiske og passe på hinanden på nettet. - Pas på jer selv og hinanden. Knus Anni, skriver brystbomben. Se hele Annis opslag her:
Se stort galleri med Anni Fønsby:

Anni Fønsby, januar 2017

Sponsoreret indhold