Nyheder15. marts 2017

Thomas Eje: Jeg er bare et barn

Det er en falsk nyhed, at entertaineren fylder 60 år i dag den 15. marts. For det er jo kun hans krop, der er så gammel, mener han.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pp000.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Af og til kan det være svært at greje, om Thomas Eje er alvorlig eller laver fis.

Sandheden er nok, at hans finurlige facon er en kombination af begge.

En kombination, der passer godt til hans egen selvkarakteristik.

– Min krop fylder 60 år, men indeni er jeg bare 12 år, og det har jeg egentlig tænkt mig at blive ved med at være, siger han til SE og HØR.

I det hele taget synes han, tid er noget underligt noget.

– Det er relativt, som Einstein sagde. En time med en skøn kvinde på skødet føles som fem minutter, mens fem minutters venten på bussen føles som en time, siger Thomas Eje, der er gift med Kathrine Scrivens.

Af milepæle er der mange i hans liv – faktisk har det været én lang milepæl, mener han.

– Jeg har altid fordybet mig i, ligegyldigt hvad jeg har lavet. Været 100 procent dedikeret og derfor også fået 100 procent igen. Resten er tilfældigheder. Noget lykkes, andet ikke, men det har aldrig været spildt, lyder det fra "Linje 3"-komikeren.

Læs hele historien om Thomas Eje i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold