Hollywood15. marts 2017

Ben Affleck afslører: Jeg har været på afvænning

Skuespilleren har prøvet at komme sit alkoholmisbrug til livs
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/ben_og_jennifer.jpg
 Foto: All Over Press

Ben Affleck har været på alkoholafvænning, det afslører han selv i en længere Facebook-opdatering.

- Jeg har færdiggjort behandling for mit alkoholmisbrug. Noget jeg har kæmpet med tidligere, og vil fortsætte med at kæmpe med, skriver han på Facebook.

Hollywood-stjernen, der er kendt fra film som "The Batman" og "Argo", fortæller også, at han har gjort det for familiens skyld.

- Jeg vil leve mit liv fuldt ud og være den bedste far, jeg kan være. Jeg vil have mine børn skal vide, at der ikke er nogen skam i at bede om hjælp, når du har brug for det, skriver Ben.

Ben Affleck har tre børn sammen med sin eks Jennifer Garner. Selvom parret ikke længere er sammen, så er de stadig sammen om at opdrage børnene. Han sender da også en tak til Jennifer, der har været der for ham, mens han har været på afvænning.

- Jeg er heldig at have familie og venner, inklusiv min Jennifer, der har støttet mig og taget sig af vores børn, mens jeg har gjort det arbejde, som jeg havde sat mig for.

Artiklen fortsætter under Facebook-opdateringen

Det er to år siden, at Jennifer Garner og Ben Affleck gik fra hinanden, men sidenhen har de bevaret det gode venskab, og de hjælpes ad med at opdrage deres tre fælles børn, Violet, Samuel og Seraphina.

Parret tager stadigvæk på ferie sammen som familie, ligesom de bruger de fleste højtider sammen.

Du kan se billeder af Jennifer og Ben Affleck i galleriet herunder

Jennifer Garner og Ben Affleck 20092016

Sponsoreret indhold