Mit Plastikmareridt28. marts 2017

Kørte galt på cykel for 21 år siden: Kæmper stadig med skaderne

I aftenens afsnit af "Mit Plastikmareridt" møder vi Allan, der har en rørende historie.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/allan2.jpg
 Foto: TV3

Da Allan for 21 år siden skulle udleve sin drøm og køre cykelløb på Mallorca, gik det grueligt galt.

På vej ned af et bjerg vælter han på cykel, og han brækker ryggen og får skåret noget af ansigtet op.

Og beskeden fra lægerne er ikke god.

Allan bliver lam fra brystet og ned, og samtidig er han blevet opereret i sin ene kind.

I dag - 21 år senere - sidder Allan i kørestol. Selvom ulykken er mange år siden, bliver han stadig mindet om den hele tiden. Og det er faktisk ikke kørestolen, der er hans største irritation.

Det er derimod det ar, han har fået på kinden efter operationen. Det har nemlig givet Allan et asymmetrisk ansigt, og det giver andledning til mange spørgsmål fra fremmede.

Derfor bliver han hele tiden mindet om ulykken, der altså stadig forfølger ham 21 år efter.

Og derfor har han kontaktet lægerne i "Mit Plastikmareridt" med håbet om, at de kan gøre arret og ansigtet mere symmetrisk.

Du kan høre hele Allans historie i klippet herunder:

Om Allan får hjælp til at lægge ulykken mere bag sig, kan du se i "Mit Plastikmareridt" i aften klokken 21:00 på TV3.

Sponsoreret indhold