Nyheder31. marts 2017

Sofie Stougaard: Jeg har aldrig været single

– Jeg er rigtig dårlig til at være single. Jeg har altid haft en kæreste – siden jeg var 16 år, fortæller Sofie Stougaard til SE og HØR.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sof00.jpg
 (Foto: All Over)

Sofie Stougaard er lige nu er aktuel i det frække show "City singler".

Men faktisk har hun nærmest aldrig prøvet andet end at være i et forhold. Skuespillerinden har nemlig været gift to gange og haft flere kærester.

– Jeg er rigtig dårlig til at være single. Jeg har altid haft en kæreste – siden jeg var 16 år, fortæller Sofie Stougaard til SE og HØR.

I dag er den 50-årige tidligere "Vild med dans"-deltager gift med Thorbjørn Rafn, som hun har tre døtre med.

Når de fire "City Singler", Trine Gadeberg, Kaya Brüel, Anne Sofie Espersen og Sofie Stougaard, er på turné sammen, bruger de meget tid sammen, men turen rundt i landet giver dem også mulighed for at bruge tid alene på deres hotelværelse.

Og det er en tid, som Sofie Stougaard nyder godt af.

– Hvis jeg var single en dag, ville jeg tage op på et bjerg helt alene. Jeg sætter virkelig meget pris på den tid, jeg har helt for mig selv, sagde Sofie Stougaard.

Læs meget mere om "City Singler" i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold