Advarsel! Stærk video: Mand fundet død i kæmpe pythonslange
En indonesisk mand ved navn Akbar blev søndag efterlyst af sin familie, efter at han forlod sit hjem for at høste palmeolie og aldrig kom tilbage.
Efter Akbar havde været forsvundet i 24 timer, gik de lokale i gang med en omfattende eftersøgning, der skulle vise sig at få en forfærdelig slutning.
I eftersøgningen på den 25-årige mand gjorde de lokale et opsigtsvækkende fund.
En kæmpe python på hele syv meter lå livløs hen nær Akbars familie olieplantage. Pythonslangen havde uforklarlige buler over hele dens krop, og de lokale mistænkte hurtigt pythonslangen for at have slugt den unge mand, Akbar.
Politiet blev kontaktet, og det blev besluttet at skære slangen op. I slangens indre gjorde de et grusomt fund.
Fundet i live 10.000 kilometer væk
Liget af den unge Akbar dukkede langsomt op, som politiet skar maven op på den enorme slange.
En repræsentant for byen fortalte til The Jakarta Post, om det frygtelige fund.
- Da slangen blev fundet, kunne man tydeligt se de støvler Akbar havde haft på gennem maven på slangen, sagde Salubiro Junaidi.
Forsvandt sporløst - så blev dette foto fundet på parkeringsplads
Politiet optog den makabre opsprætning af slangen, og her kan man se, hvordan liget af den forsvundne mand dukker frem. Slangen havde slugt Akbar hel med tøj og støvler på.
Den kæmpe python havde angiveligt kvalt sit offer, før den slugte ham, og de lokale hørte aftenen før fundet af Akbar flere skrig fra den nærliggende plantage.
Akbars kone var bortrejst, da man fandt hendes mands lig i slangen, og hun skulle have hørt den frygtelige besked, da hun så billederne af den opsprættede slange i nyhederne.
Kamera skyllede i land på strand – afslørede en grusom tragedie
Du kan se videoen her, hvor Akbars lig bliver fundet i slangen, men vi skal advare om meget stærke billeder.
Det er yderst sjældent at pythonslanger dræber voksne mennesker for at sluge dem, men der har tidligere været rapporteret fund af børn og mindre dyr i netop pythonslanger.
Pythonen er et af verdens største krybdyr.