Wauw! Sådan ser Sonny fra "Den eneste ene" ud nu
Håret har fået lidt flere grå stænk og skægget er blevet noget mere voldsomt, siden Rafel Edholm bragede igennem som Sonny i "Den eneste ene" i 1999. Den 50-årige svensker har dog ikke slappet af, siden han spillede rollen overfor Sidse Babett Knudsen.
– Jeg har lavet rigtig meget i Sverige og resten af Skandinavien, forklarede manden, da han forleden dukkede op til premiere på Viaplays nye satsning “Veni Vidi Vici”, der får premiere på streamingtjenesten den 13. april.
Holdet bag "Veni Vidi Vici". Rafael Edholm er nummer to fra højre. (Foto: Kaspar Wenstrup)
.
Faktisk har Rafael haft en stor finger med i spillet i forhold til tilblivelsen af serien om en pornofilmsinstruktør. Han har både har produceret, skrevet og medvirker i “Veni Vidi Vici”.
”Veni Vidi Vici” er en dramaserie på ti episoder om Karsten Daugaard (Thomas Bo Larsen), som befinder sig på et afgørende sted i sit liv.
– Hans film får dårlig kritik, han forsørges af sin hustru, og når man tror, at det ikke kan gå ham dårligere, bliver det endnu værre. Presset af virkelighedens realiteter bliver Karsten tvunget til at forlade filmindustrien for at tage et ”rigtigt” job på sin svigerfars økologiske svinefarm, noget, som han fra dag ét af ikke bryder sig om. Redningen bliver hans gamle ven og producer Vincent (Rafael Edholm), lyder beskrivelsen af serien.