Hollywood3. maj 2017

Det' go' stil! Metallica erstatter stjålet udstyr

Storsind af det verdensberømte band med den danske trommeslager
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/metallica_2.jpg
 Foto: All Over Press
Metallica med Lars Ulrich bag trommerne er et af verdens største bands målt på salgstal, publikum og popularitet. De fire bandmedlemmer har skovlet millioner og atter millioner af dollars ind på kontoen de sidste mange år og kunne alle trække sig tilbage og leve det søde liv uden nogensinde igen at skulle røre en en trommestik eller guitarstreng.
Men på trods af den overvældende rigdom, har de fire bandmedlemmer ikke glemt, hvor de kommer fra, og inde bag de stopfyldte bankonti gemmer sig stadig store hjerter, der banker for musikken.
Det beviste de forleden, da de kom et nødstedt band til undsætning. Det var bandet 'Blistered Earth', der lever af at give koncerter med alene coverversioner af Metallica-numre, der var kommet i problemer. I forbindelse med en koncert i Portland i Oregon var der indbrud i bandets tur-bus.
Væk var guitarer, basguitarer og slagtøj for over 20.000 dollars (136.000 danske kroner). Bandet lagde den kedelige oplevelse ud på Facebook og blev kort efter kontaktet af Metallica, der ikke har glemt, hvordan det er at være hårdtarbejdende rockmusikere.
Og det ærgerlige tyveri fik heldigvis en god afslutning, da Metallica-legenderne åbnede tegnebøgerne og erstattede cover-bandets udstyr med en udskrivning på små 140.000 kroner. - Vi er ovenud lykkelige og overraskede over, at de end har hørt vores historie. Endnu større er vores overraskelse og teknemmelighed over, at de har erstattet vores stjålne udstyr. Vi er ydmyge, og det afføder endnu mere respekt for det band, vi hylder ved at spille deres numre hver aften, siger frontmand i 'Blistered Earth', Jared Kiess til koin.kom. Se bandets opslag om tyveriet og Metallicas gestus herunder:

Sponsoreret indhold