Heidi og Spencer afslører kønnet på deres barn
Heidi Montag og Spencer Pratt kunne i sidste måned løfte sløret for, at de efter otte års ægteskab, endelig har en kage i ovnen.
De skal nemlig være forældre til oktober.
Og nu afslører parret så, om det er en dreng eller pige, der er på vej.
Det var Heidi, der overrakte nyheden om kønnet til gemalen.
- Jeg løb ind i rummet og sagde: "Det var lægen. Han sagde, det er en dreng", fortæller Heidi, om det øjeblik hun fortalte Spencer nyheden, til US Magazine.
Parret havde også drømt om, at deres førstefødte ville blive en dreng, selvom de havde været lige så glade for en pige.
- Jeg håber, at vi får en lille pige en dag. Men som mit første barn, ville jeg virkeligt gerne have en søn. Jeg tænkte, at det ville blive et mere naturligt bånd for Spencer, nu når hans far og han er så tætte, fortæller Heidi i interviewet.
Heidi og Spencer er ikke de eneste "The Hills"-stjerner, der lige nu venter barn. Også Lauren Conrad og Whitney Port har deres første baby på vej.
Heidi og Spencer venter barn
Se billeder af "The Hills"-stjernerne i galleriet herunder