Læs også
Nyheder27. juni 2017
Benedicte Balling har fået konstateret kræft
Radioværten fortæller på Facebook, at hun er i behandling for brystkræft
Af Emil Minana
Foto: Mikael Rieck
Benedicte Balling, der er radiovært på NOVA FM, har fået konstateret brystkræft.
Det skriver hun selv på Facebook.
- Jeg har tænkt længe over om jeg havde lyst til at skrive det her på min væg, men da det ikke er noget jeg alligevel kan eller vil holde hemmeligt, synes jeg det faktisk er nemmere at forklare hvorfor jeg er lidt on/off på radioen, skriver Benedicte som indledning til sin triste nyhed. - For en lille måned siden fik jeg konstateret brystkræft. Et kæmpe chok for mig og min familie og noget jeg hver dag bearbejder i min hjerne og krop. Jeg er startet i behandling og glæder mig til at det er vel overstået. Har heldigvis verdens bedste familie, venner og kollegaer, som støtter os hver dag. Tusind tak, skriver Benedicte om sin diagnose.
Benedicte Balling har efterhånden været i den danske mediebranche i mere end 20 år. Hun startede som vært på "GO' Morgen Danmark" tilbage i 1996, hvor hun stod for børneunderholdningen. Siden har hun også været forbi "Vild med dans" som reporter, og inden hun kom til NOVA FM var hun vært på den konkurrerende kanal The Voice. Du kan se Benedictes triste besked herunder
Læs også
Trine Gadeberg: Frygter for kræft
Læs også