Nyheder25. juli 2017
Mascha stopper mens legen er god
Der kommer ikke mere tøj fra Hollie Nolias børnetøjsmærke
Af Emil Minana
Foto: Thomas Laursen
Rundt omkring i de danske hjem går flere små børn rundt med Hollie Nolia børnetøj.
Men det er slut nu, det afslører Mascha på sin blog. For der var faktisk mere tøj på vej, da man valgte at trække stikket.
- Vi valgte dog at stoppe imens legen var god, da der skete nogle uforudsigelige problemer med leverancer der var ude af vores hænder, som gjorde vi måtte tage et valg. Det blev at vi ikke satsede på et år mere, selvom det blev taget så fint imod, ikke bare i Danmark, men i 8 andre lande også, skriver Mascha.
Da tøjlinjen blev lanceret tilbage i 2016 fortalte Mascha, hvordan datteren Hollie Nolia selv var med til at designe tøjet.
– Hollie Nolia er med til at vælge blandt andet farver, og hun har altså sine meninger, fortalte Mascha sidste år til SE og HØR. Selvom det altså er slut med børnetøjet for nu, så håber Mascha, at hun kan finde andre projekter til Hollie Nolia. - Jeg håber da heller ikke Hollie Nolias eventyr i den retning slutter her – hun spørger allerede efter nyt arbejde, så hun kan købe legetøj selv, så det må vi jo få fundet til damen, skriver Mascha på sin blog. Nyslået single Det er ti dage siden, at det kom frem, at Mascha Vang og Rasmus Jarlov var gået fra hinanden. Det var Rasmus Jarlov der breakede nyheden på Facebook. - Hun er en fantastisk person, og det har været en fornøjelse, så længe det varede. Jeg har lært enormt meget af hende. Selvfølgelig om de sociale medier, som hun mestrer, men eksempelvis har hendes fokus på madvaner også medvirket til, at jeg lige nu er lettere, end jeg har været i ti år. Så jeg tager mange gode ting med mig, og jeg har vitterligt elsket at være sammen med hendes søde datter, skrev Rasmus i sit Facebook-opslag. Samme weekend valgte Mascha at dele sine tanker omkring bruddet, og den måde, som Jarlov havde meldt nyheden ud på. - Så prøvede man også det. At sidde midt i et selskab på en restaurant og læse i pressen at man er blevet single. Ja, altså mig. Jeg er egentlig stadig så paf, at jeg ikke ved hvordan jeg skal reagere. Det blev ikke til den korte status vi havde aftalt for mindst mulig omtale, eller tidspunktet her for, skrev Mascha efterfølgende i et blogindlæg. Du kan se flere billeder af Mascha Vang og Hollie Nolia i galleriet herunder