Nyheder21. august 2017

I aften vender Rita tilbage: Det skal vi forvente af den nye sæson

I aften vender Rita endelig tilbage, og derfor har SE og HØR talt med Mille Dinesen, der løfter sløret for, hvad vi skal forvente af den nye sæson
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rita-udklip.jpg
 Foto: TV 2

Den har været længe ventet, men nu er "Rita" endelig tilbage på skærmen.

I aften vender den kontroversielle skolelærer tilbage til skærmen, men denne gang er det hele ikke, som det plejer.

Rita bliver nemlig i den nye sæson tvunget til at vende tilbage til sin fortid.

Det afslører Mille Dinesen, der spiller hovedrollen i serien.

- Vi kan forvente en mere alvorsfuld sæson, der dog stadig har humor, siger hun til SE og HØR.

I den nye sæson kommer vi altså endnu mere i dybden med karaktererne, og vi får derfor også mulighed for at se, hvorfor Rita er blevet, som hun er blevet.

Og for Mille Dinesen gør den nye drejning det derfor meget spændende at se, hvordan seerne reagerer på sæsonen.

- Jeg er meget spændt på, hvordan den bliver taget imod. Men jeg synes, at det er helt rigtigt, at man går en anden vej i sæson 4, siger hun.

Mille Dinesen og "Rita" har vundet flere priser både i Danmark og internationalt.

Det gælder blandt andet "Den Gyldne Nymfe" ved TV-festivalen i Monte Carlo.

I den kommende sæson af "Rita" møder vi også flere nye skuespillere.

Det gælder blandt andet Charlotte Munk, der blev kendt i hele Danmark, da hun spillede Anna Pihl i serien af samme navn.

Også Kurt Ravn har fået en større rolle i serien, og så venter der selvfølgelig også et gensyn med Hjørdis og Uffe.

Det lyder altså som om, vi har en hel del at glæde os til, når den nye sæson løber over skærmen i aften klokken 20:00 på TV2.

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder fra serien:

TV-serien Rita

Sponsoreret indhold