Nyheder11. september 2017

Ole Thestrup jubler: Fantastisk kræftbehandling

Kemoterapien ser ud til at have udrettet mirakler mod Ole Thestrups kræftsygdom.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ole-thestrup.jpg
 (Foto: All Over Press)

Den hårde behandling, som fulgte i kølvandet på Ole Thestrups kræftdiagnose i foråret, ser heldigvis ud til at have gjort underværker for den 69-årige skuespillers helbred.

Det fortæller den folkekære skuespiller i et interview med TV 2 Nyhederne, i anledning af at han i weekenden vandt Lauritzen-prisen.

Her forklarer han blandt andet, hvordan undersøgelser af de kræftramte lunger har givet ham håb.

– Midtvejs i kemoterapien blev jeg scannet. Og der kunne de ikke se noget. Ved den første scanning lignede jeg et snelandskab. Det er væk. Det er indtil videre lidt fantastisk. Så fantastisk, at jeg har troen på, at det er noget, jeg vil overleve i mange år, fortæller Ole Thestrup.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/ole-thestrup.jpg
 (Foto: All Over Press)

(Foto: All Over Press)

I sidste uge fik Ole Thestrup sin sidste af 18 kemobehandlinger – i denne uge venter en lægesamtale, hvor han bliver klogere på, hvordan sygdommen har reageret. Den viljestærke skuespiller har heldigvis en rigtig god mavefornemmelse, fortalte han, da han modtog Lauritzen-prisen.

Ole Thestrup har angst over penge

Den alvorlige forskrækkelse, som sygdommen gav Ole Thestrup, har fået skuespilleren til at kigge lidt anderledes på sin økonomi, som han nu er ved at omstrukturere til en pensionisttilværelse – selv om han endnu ikke vil afvise, at han vender tilbage til de skrå brædder.

– Man ændrer synet fuldstændig. Dine tanker begynder at bevæge sig. Ikke så meget på, at du ikke er mere, at du dør, men man bliver så angst over, hvordan skal familien klare sig, fortæller ”Blinkende lygter”-stjernen i interviewet.

Heldigvis fulgte der med Lauritzen-prisen en check på en kvart million kroner, som kan lune i pensionisttilværelsen.

Mens Thestrup modtog den Lauritzen-pris, som var øremærket en mandlig skuespiller, tog 32-årige Danica Curcic imod hovedprisen til en kvinde, som ligeledes udløste 250.000 kr.

Se endnu et billede af Ole Thestrup herunder:

https://imgix.seoghoer.dk/ole-thestrup3.jpg
 Foto: All Over Press)

(Foto: All Over Press)

– Hvis hun ikke havde været ved min side, havde jeg ikke stået her i dag, sagde Ole Thestrup til BT under prisuddelingen – med hustruen gennem 26 år, Hanne, i tankerne. Hun har stået sammen med sin mand gennem både den svære kræftsygdom og en tid med et stort alkoholmisbrug.

Sponsoreret indhold