Nyheder18. november 2017

Emil Erichsen: Klar til TV fra Arktis

- Jeg er klar på at lave et program fra Arktis, hvor vi sætter lidt mere fokus på klima og de forandringer, fortæller Emil Midé Erichsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/9111.jpg
 (Foto: Maria Rixen)

Både Mikkel Beha Erichsen og sønnen Emil Erichsen er gået i den gamle mesters fodspor som verdensomsejler.

Og selv om det tyder på, at 74-årige Troels Kløvedal har været på sit sidste eventyr, er resten af Beha-klanen derimod klar på nye horisonter.

Faktisk har Mikkel Beha Erichsen købt et isbryderforstærket svensk søredningsfartøj fra 1951 kaldet Wallenberg, som kunne danne rammen om et togt til de arktiske egne.

– Mikkel er skipper på det nye bådprojekt, men det er jo som alt andet i familien en fælles ting og et familieprojekt. Og jeg håber, at vi får tid til at tage af sted sammen, fortæller Emil om det nye projekt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/emil-erichsen-mikkel-beha.jpg
 Foto: Mikael Rieck)

Mikkel Beha og Emil Midé Erichsen (Foto: Mikael Rieck)

Dermed bliver solbrune maver og badebukser i bedste sendetid muligvis skiftet ud med noget lidt mindre sexet.

– Det bliver koldt og måske i tørdragter, men jeg tror, det kan blive helt vildt spændende. TV2 har sagt, at de godt vil lave flere programmer med os, og jeg er klar på at lave et program fra Arktis, hvor vi sætter lidt mere fokus på klima og de forandringer, der sker derude, lyder det forhåbningsfuldt fra den unge kaptajn.

I oktober 2016 offentliggjorde Troels Kløvedal, at han er uhelbredeligt syg af lungesygdommen bronkiektasi samt af den sjældne og aggressive sygdom ALS, der langsomt lammer kroppen.

Barnebarnet Emil forsikrer dog, at den gamle søfarer holder humøret højt.

Sponsoreret indhold