Nyheder26. januar 2018

Silas Holsts hårde måneder: Knuste drømme

Halvanden måned efter skilsmissen er Johannes Nymark videre med en ny fyr – samtidig knokler Silas Holst på teatret.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/00_178.jpg
 (Foto: All Over Press)

De seneste måneder har været ganske stormombruste for ”Vild med dans”- og musicalstjernen Silas Holst på 34 år.

Først måtte han se ægteskabsdrømmen briste, da han og 32-årige Johannes Nymark i december meddelte, at de skulle skilles efter syv år sammen som par.

Og nu, blot halvanden måned efter meddelelsen om bruddet, har eksmanden Johannes allerede fundet kærligheden på ny.

– Det er Jonas. Det er min kæreste. Det er vist bare det, vi vil sige om det, sagde Johannes, da han forelsket til op over begge ører i sidste uge viste Silas’ efterfølger frem til premieren på Per Fly-filmen ”Dobbeltspil”.

Navnet på den heldige er Jonas Løvik. Han er nordmand, bor i København og arbejder som steward.

Men mens Johannes for tiden svæver på en lyserød sky, står det anderledes til for Silas, som sveder igennem på teatret.

På spørgsmålet om musicalstjernen har fundet en, han er glad for, svarer Silas følgende:

– Nej, det har jeg ikke, forsikrede Silas, da SE og HØR forleden mødte ham til prøverne på musicalen ”The Book of Mormon”, hvor han har en af hovedrollerne.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/silas-holst-og-johannes-nymark.jpg
 Foto: Dan Mariegaard
Det blev til fire år som ægtefolk for Johannes Nymark og Silas Holst, som i december afslørede, at de skulle skilles. (Foto: Dan Mariegaard)

Silas Holst og Johannes Nymark mødte hinanden i 2010, og tre år senere sagde de ja til hinanden i Las Vegas.

Det blev dog blot til fire år som ægtefolk.

– Joe (Johannes, red.) og jeg har valgt at skilles som kærester og ægtemænd – men vi bliver sammen som tætte venner og ikke mindst som forældre til vores to fantastiske børn, skrev Silas blandt andet på Facebook i forbindelse med bruddet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/silas-holst_1.jpg
 Foto: Claus Poulsen
Sammen med Louise Mahnkopf har Silas og Johannes børnene Maggie My, tre, og Bob Jones, ét år. (Foto: Claus Poulsen)

Louise Mahnkopf har Silas Holst og Johannes Nymark børnene Maggie My på tre år og etårige Bob Jones.

Trekløveret deler en villa i Brønshøj – og de er nu i gang med at finde ud af, hvad der rent praktisk skal ske på den front.

Trods Johannes Nymarks nyforelskelse bor hele regnbue-familien stadig sammen i Brønshøj-villaen, bekræftede Johannes til premieren.

Og på spørgsmålet om alt så er godt, svarede Silas således:

– Ja, rigtig godt, lød det fra den forelskede skuespiller og TV-vært.

Læs mere om Silas Holst i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold