Drømmejob? Få penge for at spise chokolade
Normalt skal du have penge op af lommen, hvis du vil sætte tænderne i chokolade, men i dette tilfælde kan pengene rulle ind på kontoen, mens du mæsker dig i kakao-snacken.
The Sun kan nemlig fortælle, at Mondelez International, der blandt andet står bag Cadbury-chokolade og Oreo-kiks, har slået fire stillinger op, hvor de søger efter personer, der vil teste deres nye produkter.
Firmaet søger én chokolade- og kakaodriksmager og tre chokoladesmagere.
I jobopslaget lægges der vægt på, at man har gode smagsløg og en interesse for konfekture. Desuden kræves det, at man er frisk på at smage "nye og opfindsomme produkter", ligesom man skal være "skarp til engelsk".
Et personalegode er selvklart, at du kan mæske dig i chokolade og Oreos, men andre goder er også betalt ferie og pension.
Timelønnen er 75 kroner i timen, og arbejdstiden er på 7,5 time om ugen med arbejdstider mellem 9.30 og 12 hver tirsdag til torsdag eller hver mandag til torsdag fra 15 til 17.
Arbejdspladsen ligger på universitetet i Reading i England.
Ansøgningfristen er den 16. februar, og du kan søge her.
Forsød dit sexliv … med chokolade
Sidste år slog Mondelez International en lignende stilling op, og firmaet blev bestormet af over 1500 håbefulde ansøgere inden for de første 24 timer, og totalen endte med at være over 6000 ansøgere, der kom fra både USA og Australien.
Jobopslaget blev det femte mest sete på LinkedIn.
Afsha Chugtai, der står bag smagspanelerne på universitetet i Reading fortalte dengang til The Sun:
- Chokoladesmagere er afgørende for vores forretning, at deres input hjælper os med at forfine vores produkter, inden de kommer på hylderne.