Hollywood20. februar 2018

Psykisk sammenbrud: Kylie Minogues store sorg

Da forholdet til den 19 år yngre forlovede brast, brød Kylie Minogue sammen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kylie-20022018.jpg
 Foto: All Over Press
Den australske 49-årige popstjerne Kylie Minogue var helt nede at vende, da hendes forhold til den 30-årige skuespiller Joshua Sasse gik i stykker sidste år. Parret var forlovede, men i februar sidste år brød de forlovelsen efter tre års forhold.
Der havde gennem længere tid verseret rygter om, at Joshua Sasse var Kylie utro, og ifølge kilder smed Kylie Joshua ud af sit hjem i London, efter at han havde været for tæt på den 35-årige spanske skuespillerinde Marta Milans. Kylie skrev selv om bruddet på Instagram, hvor hun takkede sine fans for deres kærlighed og støtte. Nu taler Kylie ud om den svære tid efter bruddet i et interview med Sunday Times. - Jeg var knust, og det er ikke forkert at sige, at jeg var ude for et psykisk sammenbrud, siger Kylie Minogue til avisen. Efter bruddet tog hun alene til Thailand for at 'hele sig selv'. - Jeg havde brug for en timeout, siger Kylie Minogue til Sunday Times. - Jeg nåede frem til, at jeg ikke havde været i det rette forhold, fortsætter Kylie.
https://imgix.seoghoer.dk/kylie-sasse-artikel-2002201.jpg

Det var dengang, da Kylie og Joshua stadig var et par. (Foto: All Over Press)

At det ikke endte med ægteskab mellem hende og Joshua Sasse er ikke den store sorg. - Jeg har aldrig været en pige, som drømmer om at gå op ad kirkegulvet, siger Kylie. Hun har gennem årene haft en del kendte kærester. Vi nævner i flæng Michael Hutchence, Olivier Martinez, James Gooding, Nick Cave, Jean-Claude Van Damme, Lenny Kravitz og Jason Donovan. I interviewet kommer Kylie, der fylder 50 i maj også ind på, at hun aldrig har fået børn. - Jeg har da selvfølgelig tænkt på, hvordan det ville have været at få børn, men sådan skulle det åbenbart ikke være for mig, og det må jeg leve med. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det ville gå, hvis jeg på mirakuløs vis skulle blive gravid nu - i min alder. Jeg tænker - ville jeg overhovedet kunne klare det?, siger Kylie Minogue. Efter at have været i Thailand og slikke sårene brugte Kylie tid i pladestudiet som terapi. Hun har for nylig lanceret singlen 'Dancing', som er den første godbid fra hendes 14. album 'Golden'. Kylie Minogue er den bedst sælgende australske kunstner nogensinde med et salg på mere end 80 millioner enheder.

Sponsoreret indhold