Ashton Kutcher og Mila Kunis har gjort deres børn arveløse
Ashton Kutcher er god for knap 847 mio. kr., mens hans kone Mila Kunis er god for 181 mio. kr.
Men de to skuespilleres børn skal ikke regne med at arve så meget som en dollar af deres forældres formue. Det afslørede Ashton Kutcher for nylig i podcasten "Armchair Expert".
Skuespilparret på henholdsvis 40 og 34 år er forældre til datteren Wyatt på tre år og sønnen Dimitri på 15 måneder, men de skal altså ikke regne med at arve deres forældres svimlende formue.
- Jeg kommer ikke til at starte en fond til dem. Vi ender med at give vores penge væk til velgørenhed og andre ting. Hvis mine børn vil starte en forretning, og de har en god forretningsplan, så skal jeg nok investere, men de får ikke nogen arv. Så forhåbentlig bliver de motiveret til at få, hvad de har haft eller en version af det, de har haft, fortæller Ashton Kutcher i podcasten.
Ashton Kutcher og Mila Kunis ønsker altså ikke, at deres børn bare hviler på laurbærrene, men at de selv knokler for at tjene deres penge.
Udover sin skuespilkarriere med roller i blandet andet "That 70's Show" og MTV-showet "Punk'd" gør Ashton Kutcher sig som iværksætter og investerer især i tech-firmaer.
Han har investeret penge i firmaer som Skype, Spotify, Airbnb, Uber og Foursquare.
Inden han fandt sammen med Mila Kunis, som han spillede sammen med i "That 70's Show", dannede Ashton Kutcher par med den 16 år ældre skuespiller Demi Moore. De annoncerede deres skilsmisse i 2011 efter seks års ægteskab og blev endeligt skilt i 2013.
Kunis og Kutcher fandt sammen i 2012 og blev forlovet i 2014. Parret har altid været meget private, og det menes, at de blev gift i 2015.
Det var først sidste år, at parret gik sammen på den røde løber.
Mila Kunis om Ashton Kutcher: Vi var bare bollevenner
I galleriet kan du se, hvordan Mila Kunis og Ashton Kutcher bor: