Kia og Knaldperlen lavede stavefejl i deres søns navn: Det skal ikke rettes
Forleden blev Kia "Sugar" Sødergreen og Walid "Knaldperlen" Becharas søn Marcus døbt.
Alle familiemedlemmer og venner var inviteret til den store dag, og navnet var nøje planlagt af det søde forældrepar.
Dåben gik som planlagt, og deres søn fik navnet Marcus Malvin Sødergreen Bechara.
- Det er en Disney-figur, som jeg elsker, fortæller Kia til Realityportalen.dk om navnet "Malvin", som Marcus har fået som mellemnavn.
Umiddelbart så alt ud til at være, som parret ønskede, men senere gik det op for Kia, at de havde begået en lille fejl med Marcus' navn.
Den skarpe journalist spurgte nemlig lidt mere ind til det specielle mellemnavn, og der gik det op for den nybagte mor, at hun ville have opkaldt sin søn efter figuren "Alvin" fra "Alvin og de frække jordegern".
Der har sneget sig et "M" for meget ind i navnet, og nu hedder han altså Malvin.
- Den havde jeg ikke lige set komme. Jeg har ingen ord for det lige nu, lød det fra Kia, da Realityportalen.dk talte med hende.
Men Kia er dog stadig glad for navnet Malvin, som passer godt til Marcus, og selv om det var mere held end forstand, så skal det ikke ændres.
- Vi er glade for Malvin, og det er det vigtigste, siger Kia og slår fast, at Marcus dog er opkaldt efter det søde jordegern.
'Knaldperlen': - Jeg besøger Kia hver dag
Marcus blev født i september sidste år, men kort efter blev Kia indlagt med en fødselsdepression.
Hun var på udgang i søndags, da barnedåben blev afholdt, og hun får ofte besøg af Marcus og Walid, som har ageret alenefar, siden Marcus blev født.