”X Factor”-Rasmus viser sit hemmelige talent frem
Den fløjlsbløde stemme er ikke Rasmus Therkildsens eneste talent.
Håndværkeren fra Husum, der lige nu charmerer Remee og mange TV-seere i ”X Factor”, kan nemlig finde ud af at styre en kø og baller som kun få andre, når han træder ind i Copenhagen Pool & Snooker House på Frederiksberg.
Den 28-årige fyr har flere gange deltaget i DM i snooker, der er en variant af billiard, som spilles på et stort bord.
X Factor-gruppe: Sådan bliver vores outfit valgt
– Jeg har altid elsket sport, og jeg har altid været glad for at spille billiard, men det er mere en værtshus-ting. Jeg havde nogle kammerater, der viste mig klubben her, og jeg begyndte, da jeg var i begyndelsen af 20’erne, forklarer Rasmus, da SE og HØR besøger snookerklubben.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Han fører sig hjemmevant frem ved det grønne bord, hvor kuglerne flyver rundt om ørerne på alle spillerne.
– Jeg har spillet en del turneringer, og jeg har deltaget i DM flere gange. Jeg har ligget nummer 20 i Danmark, og jeg kunne godt komme højere op på listen, men det kræver tid. Jeg melder mig kun til en turnering, når jeg er klar, afslører Rasmus.
Oliver efter X Factor-exit: Jeg havde nået grænsen
Tak for denne gang: Sol og Christian ude af "X Factor"
Selv om han har succes med snooker, har Rasmus ikke svært ved at vælge mellem det grønne bord og den store scene i DR Byen, som han optræder på hver fredag for tiden.
– Musikken ligger øverst, men der er forskel på, hvordan ting er fede for en, lyder det.
Rasmus bruger mange timer i klubben, hvor han også får tid til snak og hygge i baren. (Foto: Mikael Rieck)