Kongelige27. maj 2018

Grevinde Alexandra: Skræmmer mændene væk

Næsten tre år efter bruddet fra Martin Jørgensen er grevinde Alexandra stadig alene – og det er der flere gode grunde til.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/grevinde_alexandra_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Hun er velholdt, velhavende og på alle måder et godt parti.

Men trods ønsket om at genfinde kærligheden, efter at forholdene til prins Joachim og Martin Jørgensen gik i vasken, er 53-årige grevinde Alexandra stadig single.

– Det nu tre år lange soloridt kommer dog ikke som nogen overraskelse, lyder det fra sexolog og parterapeut Joan Ørting, som tydeligt ser Alex’ kvaler.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/grevinde_alexandra_3.jpg
 (Foto: Winnifred Eriksen)

Da Alex kom til Danmark i 1995, havde hun allerede en mand i prins Joachim. (Foto: Winnifred Eriksen)

– Det må være svært for Alexandra at finde en, der matcher hende. Rigtig mange mænd er bange for hende.

– Hun er jo ikke sådan en, der tilpasser sig eller pleaser på nogen måde, vurderer Ørting.

– Hun er en stærk dame og blev forbundet med utroskab. Hun er en alfahun – og mange mænd ville være nervøse for at være sammen med hende, lyder det fra sexologen, som samtidig sætter spørgsmålstegn ved, om Alexandras ligemand findes derude lige nu.

– Jeg tror ikke, hun finder en mand lige foreløbig, selv om hun ønsker det, siger Joan.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/grevinde_alexandra_2_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Heldigvis har Alexandra sønnerne Nikolai på 18 og Felix på 15 at pylre om, selv om de snart er klar til at flyve fra reden. (Foto: Thomas Laursen)

Den store kærlighed

En ny mand er ellers eksprinsessens drøm – og noget af det eneste, hun mangler for at fuldende det lykkelige liv.

I 2016 fortalte Alexandra i et interview med SE og HØR, hvordan hun angriber ”mandeproblemet”.

– Man håber på den store kærlighed. Men man skal elske sig selv først, før man skal ud at finde den store kærlighed, sagde grevinden dengang.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/grevinde_alexandra_maleri.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Singlesilden formår ellers at gøre kur til fyrene. I sidste uge præsenterede grevinden et yderst sexet portræt af sig selv. (Foto: Thomas Laursen)

Siden er Alexandra set sammen med flere mænd, men det er aldrig blevet til et egentligt kæresteforhold.

– Med alderen bliver det da heller ikke nemmere at falde pladask for det modsatte køn. Tværtimod, advarer Joan Ørting.

– Når man er blevet voksen, bliver man ikke forelsket bare lige sådan i gud og hvermand. Der skal mere til. Mange kvinder i Alexandras alder er alene.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/joan_oerting.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

58-årige Joan Ørting tror ikke, at Alexandra finder en mand lige med det samme, da hun som alfahun skræmmer bejlerne. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Martin spøger stadig

Én ting er kampen for at finde en mand, der matcher Alexandras udseende og formue.

Noget andet er, at den brutale skilsmisse fra fotografen Martin Jørgensen stadig sidder i grevindens krop her næsten tre år senere.

Det mener Joan Ørting i hvert fald.

– Jeg tror stadig, smerten efter Martin er der. Den tager lang tid at komme af med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/alexandra_og_martin.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Alexandra giftede sig med Martin Jørgensen i 2007, men ægteskabet gik i stykker i 2015, og siden har Alexandra været single. (Foto: Claus Poulsen)

Han fandt en anden med det samme (den 12 år yngre Eva Harlou, red.), og det er den største smerte, vi kan blive udsat for.

– At vores partner møder en ny og flytter sammen med hende nærmest med det samme, lyder det fra rødtoppen.

Netop derfor har Alexandra været gennem en længere healingproces, som slet ikke er slut endnu.

Et forløb, som kan tage årevis, før man er klar til igen at lade sig forføre, påpeger parterapeuten.

– Hun er ved at komme igennem den sorg, der er, når man kommer ud af et parforhold.

– Jeg er sikker på, at hun er ved at balancere sit liv lige nu. En skilsmisse er en orkan, så hun er sikkert ved at finde ud af, hvem grevinde Alexandra er nu.

Sponsoreret indhold