Rasmus Tantholdt: Jeg er ikke bange for at blive ked af det
Journalisten Rasmus Tantholdt besøger nogle af verdens brændpunkter i sit job som korrespondent for TV2.
Den 44-årige familiefar har formentlig set mere end de fleste, og det skal man ifølge ham tackle på en måde.
- Min gode kollega Steffen Jensen, som er vores Mellemøstkorrenspondent, han sagde til mig engang, da jeg startetede med det her, at der er to muligheder. Enten bliver du kold og kynisk med tiden, eller så bliver du meget rørstrømsk, fortæller Tantholdt i et interview med SE og HØR.
Rasmus er røget i den ene grøft, og det har han det rigtig godt med.
- Jeg tror et eller andet sted, at det er vigtigt at blive berørt.
- Jeg er nok endt helt derude, hvor jeg er blevet forholdsvist rørstrømsk og lader mig rive med. Både af begejstring, men også af tragedier, fortæller han.
Og med til jobbet hører at se alverdens tragedier, men ifølge Rasmus er det vigtigt at lade sig påvirke af det. Både så man kan fortælle historien på den rigtige måde, men også så man er i stand til at blive lige så begejstret, når man oplever gode ting.
- Jeg kan nogle gange gå stå og tude derude i marken med nogle. Eller grine med dem. Og det betyder, at noget af det får jeg faktisk allerede lagt der. Noget af det tager jeg også med hjem, men jeg er ikke så bekymret for at have det med i rygsækken, fortæller han om de ting, han oplever i forbindelse med sit job.
Tantholdt og Crone på kærlighedsferie i New York
Rasmus Tantholdt har arbejdet som korrespondent siden 2003.
I 2004 blev han far til sønnen Emil, som han har sammen med Caroline Boserup, der også er journalist.
Han har efterfølgende været gift med Cecilie Beck, men danner nu par med kollegaen Natasja Crone.
Se hele interviwet med Rasmus Tantholdt i videoen herunder:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube