Hollywood14. juni 2018

Afslører denne tatovering på Sansa Stark, hvordan "Game of Thrones"-ender?

Sophie Turner, der spiller Sansa Stark i "Game of Thrones", har med ny tatovering måske antydet, hvordan den populære serie slutter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21.23642425.jpg
 Foto: All Over Press

Når ottende og sidste sæson af HBO-hittet "Game of Thrones" ruller over skærmene en gang i 2019, er der mange tråde, der skal bindes sammen og spørgsmål, der skal besvares.

Og med en ny tatovering antyder en af seriens hovedpersoner måske, hvordan det episke serie-eventyr slutter.

22-årige Sophie Turner, der spiller Sansa Stark, har nemlig fået en tatovering, der muligvis afslører, hvilken af de mange stridende slægter der vinder spillet om de syv kongedømmer i "Game of Thrones".

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er hendes tatovør, Lauren Winzer, der har postet et billede af spoiler-tatoveringen.

På billedet kan man se tatoveringen af en ulv, der er Stark-familiens vartegn, og under står der "The pack survives".

Blækket i huden afslører altså muligvis, at Stark-familien, der gennem seriens forløb ellers er blevet stærkt decimeret, løber med sejren i "Game of Thrones".

Tidligere er det kommet frem, at HBO vil gøre alt for, at holde afslutningen på "Game of Thrones" hemmelig til det sidste.

Syvende sæson af "Game of Thrones" var plaget af, at afsnittene blev lækket online før tid, og det tager HBO, der står bag serien, nu konsekvenserne af.

Tidligere er det kommet frem, at folkene bag serien overvejer at indspille adskillige afslutninger, og nu er der så kommet flere detaljer frem om, hvilke foranstaltninger der tages for at holde spoilers for døren.

Liam Cunningham, der spiller Ser Davos i serien, afslørede tilbage i oktober til Metro, at han ikke engang kunne åbne manuskriptet.

- Jeg har fået dem alle (manuskripterne, red.), afslørede Cunningham til Metro.

- Jeg kan ikke åbne dem på grund af alle sikkerhedsforanstaltningerne, fortalte skuespilleren.

Alle "Game of Thrones"-skuespillerne fik tilsendt et digitalt manuskript for sæson otte, men de kunne altså ikke åbne manuskriptet, med mindre de befandt sig fysisk i TV-seriens studie i Belfast, eller de havde fået autorisation til det.

Ifølge Metro mødtes de medvirkende den 9. oktober for at læse manuskriptet igennem for de sidste tre afsnit i serien, og dermed vidste de, hvordan skæbnen for Cersei, Jaime, Sansa og alle de andre i Westeros blev.

Tidligere er det kommet frem, at den ottende og sidste sæson kun kommer til at bestå af seks afsnit, men det betyder nødvendigvis ikke, at sidste sæson bliver hurtigt overstået. Det sidste afsnit i sæson syv var for eksempel hele 80 minutter langt.

- Afsnittene kommer helt sikker til at blive større, og hvad jeg har hørt, længere, har Liam "Ser Davos" Cunningham tidligere afsløret over for TV Guide.

- Vi indspiller helt op til denne sommer. Når du overvejer det, så havde vi sidste sæson seks måneder til at lave ti afsnit, så vi gør meget mere end det i seks afsnit. Så det vil naturligvis blive til længere afsnit, afslørede han.

Sponsoreret indhold