Hollywood19. juni 2018

Politiet tilkaldt: Heather Locklear truede med at skyde sig selv

Et bekymret familiemedlem tilkaldte politiet, fordi den 56-årige skuespiller angiveligt truede med at gøre skade på sig selv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/heather-locklear-anholdelse.jpg
 Foto: All Over Press

Skuespilleren Heather Locklear, 56, der nok er mest kendt fra TV-serierne "Dollars" og "Melrose Place", har atter været i karambolage med lovens lange arm.

Tilbage i februar blev hun andholft for vold mod politiet og sin kæreste, og i weekenden måtte politiet atter haste ud til skuespillerens hjem.

Ifølge amerikanske TMZ var det Locklears egen mor, der alarmerede politiet, fordi hendes datter truede med at gøre skade på sig selv.

TMZ har fået adgang til optagelser af opkaldet til alarmcentralen, og her fremgår det, at "Heather opførte sig uforudsigeligt og truede med at gøre skade på sig selv", desuden fortalte moderen, at "Heather prøvede på at finde en pistol, så hun kunne skyde sig selv".

Ifølge TMZ' informationer havde Heather Locklear været oprevet det meste af dagen, og derfor tog hendes forældre hen for at se til hende, og så gik det galt.

Locklear blev voldelig og slog ud efter sin far, ligesom hun forsøgte at kvæle sin mor.

Da politiet ankom, blev hun ledsaget til hospitalet, hvor hendes mentale tilstand skal vurderes.

Tilbage i februar blev den tidligere "Melrose Place"-stjerne anholdt for vold mod politiet og sin kæreste.

Politiet reagerede ifølge TMZ en søndag aften i februar på et opkald til alarmcentralen om "vold i hjemmet" i Heather Locklears bolig i Thousand Oaks. Ifølge opkaldet var Heather Locklears bror kommet hjem til sin søster, hvor han så Heather i slagsmål med sin kæreste. Broderen ringede straks til politiet, og da de nåede frem, kunne betjentene konstatere, at Heathers kæreste bar synligt præg af at have været udsat for vold. Da politifolkene ville anholde Heather Locklear, røg hun endnu mere op i det røde felt, og angreb betjentene, hvorfor hun blev anholdt og sigtet for tre tilfælde af vold mod politiet og vold mod kæresten.
I slutningen af 2017 var Heather Locklear indlagt til afvænning for sjette gang og for anden gang i 2017, efter at hun i september sidste år kørte galt i en soloulukke. Af ukendte årsager bankede hun sin Porsche ind i autoværnet tæt på sit hjem, men hun slap med knubs. Ved den lejlighed var hun ikke påvirket af alkohol eller medicin, men lod sig alligevel indlægge til afvænning to måneder efter ulykken. Det var sjette gang, skuespilleren var en tur i rehab.

Sponsoreret indhold