Hollywood28. juni 2018

Ed Sheeran sagsøgt for 650 millioner for at kopiere megahit

Ifølge firmaet bag søgsmålet minder Ed Sheerans sang lidt for meget om en gammel klassiker
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/26.03518178.jpg
 Foto: All Over Press

De fleste musikere lader sig nok inspirere af andre musikere, når de skal arbejde på det næste store hit.

Men man skal dog passe på med, hvor meget man lader sig inspirere. Det har Ed Sheeran for nyligt erfaret.

Han er nemlig lige blevet sagsøgt for intet mindre end 100 millioner dollars, svarende til 650 millioner kroner. Det skriver TMZ.

Det er firmaet Structured Asset Sales, der har valgt at lægge sag an mod verdensstjernen, fordi de mener, at han har kopieret en af Marvin Gayes klassikere.

De mener, at Ed Sheerans sang "Thinking Out Loud" er en direkte kopi af Marvin Gayes hit "Let's Get It On".

Ifølge sagsakterne har Sheerans sang blandt andet samme melodi, rytme, harmoni, trommer, baggrundslyd og tempo som "Let's Get It On".

Marvin Gayes sang blev skrevet a ham selv og en mand ved navn Edward Townsend i 1973. Townsend døde i 2003, og derefter købte Structured Asset Sales en tredjedel af ophavsretten.

Så ifølge sagsformuleringen vil det betyde, at Marvin Gayes megahit har en værdig af tre gange 650 millioner kroner.

Sheerans sang blev også et kæmpe hit og han vandt Grammy-priserne for bedste plade, bedste optræden og årets sang i 2016.

Townsends efterladte har allerede sagsøgt Ed Sheeran, men det vides endnu ikke, om Marvin Gayes familie også hopper med på vognen.

Du kan høre begge sange herunder og vurdere, om du synes, at de minder for meget om hinanden:

Sponsoreret indhold