
Her er første foto af Jakob Oftebro efter brandulykke

Tilbage i maj blev skuespiller Jakob Oftebro alvorligt forbrændt i ansigtet under indspilningerne til en TV-serie i Sverige. Han blev hastet på hospitalet, hvor han var indlagt i flere dage med andengradsforbrændinger.
Nu har den prisvindende skuespiller delt det første foto af sine brandskader. På sin Instagram-profil har han delt et billede, og til billedet sætter han nu ord på den voldsomme ulykke, der blandt andet betyder, at han ikke må udsættes for sol i ansigtet i tre år.


Så slemt er Jakob Oftebro forbrændt
- Sommeren 2018 blev lidt anderledes end jeg havde forventet. På grund af en ulykke mistede jeg meget af huden på højre side af mit ansigt og må holde mig i skyggen og være dækket til. Uden støtten fra alle, der har skrevet og ringet, familie, venner og min fantastiske kæreste havde det været utroligt svært. Tak fordi I har fået mig gennem denne vanskelige tid, skriver Jakob Oftebro på sin Instagram-profil.
Efter ulykken blev skuespilleren hastet på hospitalet. På et billede fra Jakob Oftebros Instagram-profil kan man se, at han blev indlagt som ”Ukendt mand”. Om det skyldes, at han er kendt i den brede befolkning, vides ikke.
Den 32-årige skuespiller, der blandt andet er kendt fra ”Skammerens Datter” og ”1864”, var i gang med indspilningerne til TV-serien ”Hamilton” 19. maj, da en molotovcocktail eksploderede og gav ham brandskader i ansigtet.
Han blev efterfølgende hastet på hospitalet i kritisk tilstand. Og ifølge skuespillerens manager er det altså Jakob Oftebros ansigt, der er blevet forbrændt af molotovcocktailen.

Forbrændt Oftebro deler foto fra hospitalet: Tak for støtten

Jakob Oftebro i kritisk tilstand
Svensk politi bekræftede efterfølgende ulykken over for Verdens Gang.
– Opkaldet til alarmcentralen kom lørdag klokken 16.27. Ambulancen var fremme et minut senere. Klokken 16.28 blev personen kørt på hospitalet med brandskader, udtalte pressetalsmand ved Stockholms Politi, Kjell Lindgren, i sidste uge til Verdens Gang.