Hollywood31. juli 2018

Efter datterens druknedød: Nu fortæller sportsstjerne om sit livs tragedie

Bode Miller og hans kone oplevede den værste tragedie, et forældre kan opleve
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.09171601.jpg
 Foto: All Over

For få uger siden mistede den tidligere olympiske skiløber Bode Miller sin 19 måneder gamle datter i en tragisk drukneulykke.

Nu taler Miller og hans kone Morgan for første gang om ulykken i NBC's morgenprogram "Today".

- Der går ikke en dag, hvor jeg ikke beder for muligheden for at gå tilbage til den dag og gøre det anderledes. Men nu har vi muligheden for at gøre andre forældres dage anderledes, siger Morgan Miller i interviewet.

Bode Miller skrev selv i et opslag på Instagram, at hans datter Emelie var død.

- Vi er mere end ødelagte. Vores lille pige, Emmy, døde i går. Aldrig i livet havde vi troet, at vi skulle opleve en smerte som denne. Hendes kærlighed, hendes lys, hendes ånd vil aldrig blive glemt. Vores lille pige elskede livet og levede det på bedste vis hver eneste dag. Vi beder om respekt for vores privatliv i denne smertefulde tid, skriver 40-årige Bode Miller på Instagram med et bedårende billede af Emmy.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Nu fortæller det knuste forældrepar, hvad der skete den forfærdelige dag i juni.

Dagen var startet som en helt almindelig dag for familien.

Bode Miller havde leget og badet med sine børn, da familien var til fødselsdagsfest.

Senere skulle Bode køre sin ældste datter til softball-kamp, da Morgan sine børn med over til naboen.

Morgan Miller drak te med naboen, mens hun havde et øje på sine børn.

- Emmy gik frem og tilbage på et stykke på 4-5 meter. Og lige pludseligt, blev der alt for stille for mig. Vi var midt i en samtale, og jeg stoppede op. Jeg vendte mig om og gik hen til drengene og spurgte "Hvor er Emmy?", fortæller Morgan Miller.

Men inden nogen nåede at svare, kunne Morgan regne ud, hvad der var sket.

Hun kunne se, at døren ud til haven, som burde være lukket, stod en lille smule åben.

Og da hun gik ud i haven, ventede det værste hende.

Emmy lå livløs i poolen.

Hun begyndte straks at give den lille pige førstehjælp, mens naboen ringede efter en ambulance. Men Emmys liv stod ikke til at redde.

Bode og Morgan har siden fundet ud af, at den hyppigste dødsårsag for børn i alderen 1-4 i USA er druknedøden.

Morgan Miller er gravid med parrets tredje fælles barn og Bode Millers femte barn. Parret annoncerede graviditeten i påsken.

Emeline var den yngste af Bode Millers fire børn og var opkaldt efter Bode Millers bedstemor.

https://imgix.seoghoer.dk/7.09171602.jpg
 Foto: All Over

Sponsoreret indhold