Stephania Potalivo: Jubler over sit nye job
Ingen danske TV-ejere har kunnet gå igennem perioden 1988-2001 uden at tænde for den umiskendelige dakke-dakke-dak-lyd fra det drejende ”Lykkehjul”, der var et af TV2’s bedst kendte varemærker i stationens 13 første leveår.
Selv om programmet er gammelt, er der fundet nye værter, så det er ”Go’morgen Danmark”s Mikkel Kryger og skuespiller Stephania Potalivo, som skal træde ned ad trapperne og hjælpe ordrige deltagere med at vinde en masse præmier.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det originale lykkehjul eksisterer ikke længere, men TV2 har hyret samme mand, som byggede det i 1988, til at lave en tro kopi til de nye optagelser. (Foto: Scanpix Ritzau/Gert Bardrum)
Kortere ben
– Jeg havde aldrig troet, at jeg en dag ville blive spurgt, om jeg ville være ”Kategorina”, fortæller 31-årige Stephania Potalivo, som tydeligt husker programmet fra sin egen barndom.
– Det var noget, jeg så sammen med min familie, og jeg kan huske det hele.
– Jinglen, værterne og hele stemningen, lyder det fra den nye ”Kategolivo”, der dog ikke vil kopiere sine forgængere, der blandt andre tæller Karina Jensen og Maria Hirse.
– Jeg vil ikke gøre det som dem, men sørge for at gøre det som mig selv.
– Sådan får man det bedste resultat, og jeg har jo heller ikke lige så lange ben som dem, bemærker spirrevippen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Mange husker sikkert også stemmen bag ”Lykkehjulet”. I en lang årrække var det 56-årige Dennis Johannesson, som speakede – og som scorede programmets ”Kategorina” og gjorde hende til Carina Johannesson. Parret er i dag stadig gift og har en 23-årig datter. (Foto: Dan Mariegaard)
Michael Meyerheim: Pensionen er klar
Gamle makkere
Selv om der står skuespiller øverst på nygifte Stephanias cv, er det ikke første gang, hun prøver sig af som TV-vært.
Før har hun stået i spidsen for ”Voice Junior” sammen med netop 35-årige Mikkel Kryger.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Mikkel og Stephania har tidligere i ”Voice Junior” bevist, at de kan styre et TV-show sammen. (Foto: Mikael Rieck)
Mikkel Kryger: Klar på mere Voice Junior
Nu står han også ved Potalivos side som quizmaster i det nye ”Lykkehjulet”.
– Det er så skønt. Jeg er stadig ny som vært, og han er erfaren og rigtig sød til at hjælpe mig, fortæller den nyudnævnte bogstavvender.
Artiklen fortsætter under billedet ...
35-årige Mikkel Kryger har både Michael Meyerheim og Bengt Burg som nogle af sine store forbilleder som TV-vært. Nu skal han gå i deres fodspor. (Foto: Thomas Laursen)
Mikkel Kryger køber millionvilla
Den nye omgang ”Lykkehjulet” kommer til efteråret og vil tilføje seks nye afsnit til de 3599, der allerede har været sendt på dansk TV af det amerikanske quizkoncept.