Kendte9. august 2018

Juhu! Nu kan du få romkugle-is i denne danske by

Romkugle-isen spreder sig langsomt, men sikkert i det danske sommerland
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pararis-romkugleis.jpg
 Foto: Paradis

Danskerne vil have romkugle-is.

Da SE og HØR for nylig skrev om den nye smagsvariant, som en isbutik i Aalborg netop havde lanceret, var det en voldsomt populær nyhed.

Knap 23.000 kommentarer fik nyheden på SE og HØRs Facebook-side, hvor romkugle-elskere taggede hinanden på livet løs.

Det eneste minus var, at man måtte valfarte hele vejen til Aalborg for at sætte tænderne i den iskolde variant af bagerklassikeren.

Men nu er der godt nyt.

Smag Aarhus kan nemlig fortælle, at to Paradis-butikkker i Aarhus kommer til at lange romkugle-is over disken.

I går havde Paradis-butikken i M.P. Bruunsgade for første gang romkugle-is i sortimentet, og i dag kan den samme variant fås i Paradis i Nørregade.

- Vi har haft stor efterspørgsel på isen, og vi ønskede at lave vores egen version. Romkugle-isen er lavet på økologisk Thise-mælk, brownie, Santo Domingo økologisk fairtrade kakao og rom-essens, fortæller Lars Bertelsen, der er ejer af Paradis i Aarhus, til Smag Aarhus.

Sponsoreret indhold