Kendisbørnenes store dag: Første skoledag
August måned er blandt andet lig med første skoledag for en ny generation af spændte skolebørn.
På de sociale medier har stjernerne været flittige til at dele billeder fra den særlige dag.
Noam Halby og Katrine Bonde Halby
Den 46-årige Johnny Deluxe-forsanger Noam Halby og den 33-årige dansebabe Katrine Bonde Halbys ældste barn, Milas på seks år, begyndte i sidste uge i 0. klasse.
Artiklen fortsætter under Instagram-billederne ...
(Foto: Instagram (Katrine Bonde Halby))
Parret er derudover forældre til Saga, som fylder ét år til oktober.
– Jeg synes, det var stort, siger Katrine om Milas’ første skoledag i Nykøbing Falster.
– Alle siger: ”Det går så stærkt” – og ja, lige pludselig går det bare stærkt! siger den tidligere ”Vild med dans”-stjerne om sønnike.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Noam Halby og Katrine Bonde Halby. (Foto: Dan Mariegaard)
Sara Maria Franch-Mærkedahl
Det var en stolt 38-årig Sara Maria Franch-Mærkedahl, som sendte sin yngste datter, seksårige Vega Marie, i skole for første gang.
– Det er altid spændende, når éns barn skal starte i skole, fordi det er et helt nyt univers for dem, siger Sara Maria til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...
(Foto: Instagram (Sara Maria Franch-Mærkedahl))
Ud over Vega Marie har den tidligere ”Vild med dans”-vinder også datteren Kastanje Kirstine sammen med eksmanden Bo.
– Når man som forælder har et barn på skolen allerede, er man jo tryg i det, fordi man har været vant til at være der. Men man skal også huske at sætte sig ind i, at det er første gang for Vega.
Sara Maria Franch-Mærkedahl: Leder efter nyt hjem
Julie Berthelsen og Minik Dahl Høegh
Den 39-årige sangfugls forlovede Minik Dahl Høegh og parrets to børn, nu seks år gamle Casper Nanoq, som lige er startet i skole, og Sia, som fylder tre til oktober.
Sådan så det ud, da Casper Nanoq havde første skoledag i Odder.
– Sikke en oplevelse. Jeg elsker det. Og jeg er så stolt. Han klarede det så flot. Min lille isbjørn. Jeg er fyldt med kærlighed, skriver Julie Berthelsen på Instagram.
Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...
(Foto: Instagram (Julie Berthelsen))
Julie Berthelsen: Grønland trækker i os
Mascha Vang og Nicolas Kiesa
Sammen med den tidligere racerkører Nicolas Kiesa på i dag 40 år, har 39-årige Mascha Vang den femårige datter Hollie Nolia, som nu er startet i skole.
– Hold nu op, hun var stolt, da hun gik op ad gangen i gymnastiksalen, da hendes navn blev råbt op, og hun skulle møde sin lærer og klassekammerater.
Artiklen fortsætter under Instagram-billederne ...
(Foto: Instagram (Mascha Vang))
Spændt som en flitsbue med rank ryg, trods stor skoletaske. Hun er i dén grad klar til skolestart, skriver Mascha på sin blog om datteren.
– Efter godt halvanden time tog far, farmor og mormor med os hjem og fik kaffe og dejlig jordbærkage, så vi kunne fejre den store dag, uddyber hun.
Mascha Vangs fem-årige datter får filmdebut
Ida Wohlert
”Go’morgen Danmark”s 41-årige Ida Wohlert og manden Kasper Fredshavn har nu to drenge, som går i skole – niårige Elliot og snart seksårige Edgar.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ida Wohlert. (Foto: Peter Grosen)
Ida Wohlert kæmpede med barnløshed - nu er hun mor til to
Edgar havde ifølge sin mor glædet sig ultrameget til at starte i skole.
– Men blev også noget betuttet, da han først stod der og så alle de andre børn, skriver Ida til SE og HØR og fortsætter:
– Men dagen endte heldigvis godt.
Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...
(Foto: Instagram (Ida Wohlert))
De startede også i skole:
● 43-årige Adam Duvå Hall og Christine Gjødsbøls ældste barn Sonny, som snart fylder seks år. Parret er derudover forældre til treårige Norma.
● Vickie Jo Ringgaards femårige datter Malou Jo, som hun har med eksmanden Jesper Diget.
● Mie Moltke og 48-årige Lai Ydes søn Mio på seks år.