Kongelige23. august 2018

Kongehuset deler det sødeste foto af Frede og Marys børn

Kongehuset har delt det sødeste foto af Frederik og Marys fire børn, der alle er iklædt den færøske nationaldragt. Se det skønne foto af de fire små ”nisser” her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/boern_1.jpg
 (Foto: All Over)

Kronprinsparret og deres fire royale rollinger har skiftet det danske sommervejr ud med regn og slud.

Frederik, Mary og deres fire børn er således ankommet til den færøske by Tórshavn i dag på officielt besøg.

Men selv om vejret ikke arter sig på Færøerne, er humøret stadig højt. Og det er da også nogle glade og smilende royale rollinger, som for kort tid siden lod sig fotografere i den færøske nationaldragt.

Det skønne foto med de fire søde "nisser” har kongehuset efterfølgende delt på de sociale medier, og her vælter det naturligvis ind med søde kommentarer til Christian, Isabella, Vincent og Josephine. De er da også ganske bedårende!

De næste dage skal familien blandt andet besøge roklubben Knørrur, besøge Skolen på Argjahamri, besøge kollegiet Finsen, besøge daginstitutionen Býlingshúsið undir fjalli og deltage i diverse andre arrangementer og fester.

Det officielle besøg slutter den 26. august.

Inden turen til Færøerne har kronprinsparret og ungerne holdt sommerferie, og traditionen tro blev ferien tilbragt på Gråsten Slot.

Gråsten Slot har fungeret som sommerbolig for den kongelige familie siden 1935, hvor kong Frederik den 9. og dronning Ingrid modtog slottet i bryllupsgave.

Du kan se eller gense kongefamilien på Gråsten Slot i det store galleri herunder:

Kongefamilien holder sommerferie på Gråsten Slot i juli 2018

Sponsoreret indhold