Angelina Jolie optrapper skilsmissefejde
Det tidligere power-par Angelina Jolie og Brad Pitt har i to år ligget i skilsmissestrid, og nu ser det ud til, at striden mellem de to går ind i en ny fase og skærpes yderligere.
Da Angelina Jolie i 2016 brød med Brad Pitt hyrede hun med det samme en af stjernernes absolut foretrukne skilsmisseadvokater, Laura Wasser.
De to kvinder kendte hinanden fra tidligere.
Laura Wasser er de kendtes foretrukne skismisseadvokat. (Foto: All Over Press)
Laura Wasser tager kun sjældent klienter med en formue på under ti millioner dollars, og hendes timepris er på 5.500 kroner. Hun kræver af nye klienter, at de stiller med et depositum på 160.000 kroner, blot for at hun skal kigge på en sag. På den måde har hun gjort indgåelse af ægteskaber, skilsmisser og slagsmål om forældremyndighed til en multimillion-forretning.
Angelina og Brad indgår våbenhvile
Men nu har Jolie skiftet Wasser, der har været set som den 43-årige Oscar-vinders stærkeste våben, ud med en anden kvindelig advokat.
Jolie er utilfreds med, at skilsmissen fra 54-årige Pitt har været så langvarig og skifter nu advokat - både for at få speedet processen op, og fordi skilsmissen nu er inde i en fase, hvor det er kampen om forældremyndighed over og samvær med parrets seks børn, der er i fokus.
Angelina Jolie er jaloux på Amal Clooney
Og til det formål har Jolie hyret advokaten Samantha Bley DeJean.
- Samanthas ekspertise er børnenes tarv, og Angelina sætter pris på, at Laura har hjulpet med at overdrage sagen til Samantha, siger Jolies talskvinde Mindy Nyby.