Tillykke! Caroline Wozniacki sender sød hilsen til Romeo Beckham
Lørdag den 1. september fyldte Romeo Beckham, David og Victoria Beckhams mellemste søn, 16 år.
Og kendissønnen 16-års fødselsdag blev ekstra "sweet", for han fik en personlig fødselsdagshilsen fra ingen ringere end danske Caroline Wozniacki.
Romeo Beckham, der tidligere har vist talent for at svinge ketsjeren, har før trænet med den danske tennisdarling, og det var måske derfor, der dumpede en fødselsdagshilsen ind i den virtuelle postkasse på Instagram.
Artiklen fortsætter under klippet.
- Hej Romeo, tillykke med fødselsdagen. Jeg håber, du har en fantastisk dag, og at du nyder at fejre dagen med dine venner og din familie. Jeg håber, vi snart ses for at spille tennis. Held og lykke, siger Wozniacki i sin hilsen til Romeo Beckham.
Også fødselarens mor viser, at hendes søn er godt på vej fra dreng til mand.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Tillykke med fødselsdagen, Romeo! Jeg kan ikke tro, vores baby er 16 år i dag! Vi elsker dig alle så højt, skriver den stolte mor til sin mellemste søn.
Se Romeo Beckham i ny Burberry-film
Det var tilbage i april, at Romeo Beckham var på banen med 28-årige Caroline Wozniacki.
På sin Instagram viste Romeo Beckham, at han havde trænet med selveste Caroline Wozniacki, der startede året med sin første Grand Slam-sejr og toppede verdensranglisten.
Artiklen fortsætter under billedet.
På Instagram-billedet stod de to storsmilende tennisspillere side om side på banen med deres ketsjere, og Romeos mor viste selvføgelig også stolt sin søn frem på sin Instagram i en video.
Artiklen fortsætter under videoen.
- Fantastisk aften med at se Romeo Beckham spille med Caroline Wozniacki i Miami, skrev den stolte mor.
I videoen kunne man se, at Romeo Beckham ikke missede en eneste bold, Wozniacki sendte i hans retning, og han viste, at han især havde en stærk forhånd.
Tennistræner: Romeo Beckham kan blive en topspiller
Meget tyder altså på, at nu 16-årige Romeo Beckham muligvis følger i sin fars fodspor og bliver sportsmand.
Tilbage i 2015 spåede hans tennistræner, at den mellemste Beckham-søn kan blive topspiller.
Romeo Beckham, der også har gjort sig som model for Burberry, kan have en karriere indenfor tennis i fremtiden - hvis han altså vælger at satse på det.
Det mener i hvert fald hans tennistræner, som beskriver Romeos talent som helt ekstraordinært for hans alder.
- Jeg er ikke sikker på, at hans forældre rent faktisk ved, hvor god han er. Romeo elsker virkelig tennis. Han nyder det, og han har et stort talent, sagde træneren John Johnson tilbage i 2015 ifølge BBC.
- Han har virkelig god "øje-hånd-koordination". Jeg skal have et møde med hans mor for at gøre endnu mere ved det. Romeo har et meget naturligt sving, og er meget entusiastisk.