Her er premieredatoen på "Den store bagedyst" - og det er ikke den dag, du tror
For "Den store bagedyst"-fans har onsdag hele efteråret været hellig, for der sad man klar med kager for at se amatørbagerne dyste i DR's populære bageprogram.
Men i år bliver det anderledes.
DR har netop meddelt i en pressemeddelelse, at "Den store bagedyst" den kommende sæson bliver sendt om lørdagen og ikke onsdagen.
Således får syvende sæson premiere lørdag den 29. september kl. 20 på DR1, hvor ti amatørbagere står klar til at piske, overtrække og temperere sig til titlen som Danmarks bedste amatørbager.
DR1's kanalchef forklarer, hvorfor man har valgt at rykke programmet fra midt på ugen til weekenden.
- "Den store bagedyst" har altid været tænkt som et familieprogram, hvor vi gerne vil samle danskerne på tværs af generationer. Det vi lykkedes rigtig fint med tidligere, men vores ambition er, at endnu flere skal have mulighed for at følge med. Derfor forsøger vi os med at flytte programmet til lørdag, og det kan ligeledes give inspiration til, at man bager sammen i køkkenet om søndagen, lyder det fra DR1's kanalchef Pil Gundelach Brandstrup i en pressemeddelelse.
Hedebølge skaber kaos i "Bagedyst"-teltet
"Den store bagedyst"-fans bliver i år rigtig forkælet: De to første afsnit bliver på hele halvanden time, mens de resterende syv er på en time.
De ti nye amatørbager spænder som sædvanligt vidt både alders- og geografimæssigt. Den yngste er 17-årige Emil fra Lyngby, der går i 1.g, og han kommer til at være den yngste deltager nogensinde.
Timm Vladimir er atter vært, mens dommerne igen i år bliver konditor Katrine Foged Thomsen og kokken Markus Grigo.
Få et smugkig her:
Se alle årets deltagere i galleriet: