Mascha Vang har sat sit hus til salg: Booket op fra morgen til aften
For et par dage siden annoncerede Mascha Vang, 39, på sin blog, at hun havde sat sit hus i Dragør til salg, og siden da er hendes ejendomsmægler blevet lagt ned af interesserede køber.
Det afslørede bloggerdronningen selv, da SE og HØR lørdag aften mødte hende på den røde løber til Guldtuben 2018 i Royal Arena i København.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Det er fuldstændig sindssygt. EDC har aldrig nogensinde oplevet noget lignende. De blev væltet. Fuldstændig vanvittigt. Der er aldrig nogen, der har set så meget på et hus før, fortæller Mascha Vang om sit 145 kvadratmeter store hus i Søvang ved Dragør, der er sat til salg for 4.395.000 kr.
- Der er kæmpestor interesse for det, slår hun fast.
Bloggeren kan nærmest ikke selv være hjemme i sit eget hus, da det skal fremvises så meget.
- Hele dagen i morgen (søndag, red.) fra morgen til aften er booket op, fortæller bloggeren, der er sikker på, at hun nok skal komme af med sit hus i en fart.
Du kan se Mascha Vangs hus HER.
Se Mascha Vang fortælle om det hus, hun sælger, og det hus, hun har købt herunder - artiklen fortsætter under videoen:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Nicolas Kiesa trist over, at Mascha og Hollie Nolia flytter til Jylland
Når huset i Søvang er solgt, rykker Mascha Vang med datteren Hollie Nolia til Kolding, hvor hun har købt et hus med sin kæreste Troels.
Artiklen fortsætter under billedet.
Mascha Vang på den røde løber til Guldtuben 2018 med sin kæreste Troels og hans to børn. Foto: Dan Mariegaard
Mascha Vang og hendes jagerpilot kommer til at brede sig på 316 kvadratmeter hus og en have på knap 1600 kvadratmeter - og de var slet ikke i tvivl om, at huset skulle væres deres, da de så det.
- Det er et helt unikt hus og netop med den der Villa Villekulla-finurlighed, jeg ikke kan stå for, skriver Mascha Vang på sin blog om sit nye hus, hvor hun også viser et par billeder frem af det nye domæne.
Gennemgår man huse i den størrelsesorden, der for nylig har været til salg i Kolding, tyder det på, at Mascha Vang og hendes jagerpilot har lagt knap 6,5 mio. kr. for boligdrømmen.
Bloggeren afslører, at de flytter ind i huset 1. december, og de er allerede budt varmt velkommen i den jyske by.
- Selv Koldings borgmester har skrevet en sød mail, efter han har læst om mine flyttetanker i pressen, at han byder os pænt velkommen og tilbyder en rundvisning i byen, fortæller Vang på sin blog.
Mascha Vangs nye hus i Kolding. Foto: Dan Mariegaard