Mødte syg Kim Larsen på hospitalet: Blev DYBT rørt over konens gestus

Tilbage i januar kom det frem, at den nu afdøde Kim Larsen var blevet ramt af prostatakræft.

Sygdommen betød, at nationalskjalden flere gange måtte på hospitalet. Også i sommers var han en tur på Odense Universitetshospital på grund af sit skrantende helbred.

Og her mødte en dansker ved navn Steen den folkekære musiker. Selv om mødet var kort, har det gjort stort indtryk på Steen.

Han har nu valgt at fortælle om sin oplevelse til BT i kølvandet på den triste besked om Kim Larsens dødsfald, der blev udsendt søndag middag.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kim Larsen sammen med sin tredje - og sidste - hustru, Liselotte Kløvborg. Parret fik to sønner. Foto: Jørgen Hjort

Til BT fortæller Steen, hvordan den legendariske sanger i sommers satte sig ved siden af ham på en bænk ude foran Odense Universitetshospital.

Med sig havde Kim Larsen sin elskede hustru Liselotte. Og det var deres kærlighed til hinanden, som Steen bemærkede og blev rørt af.

Steen fortæller til BT, at Liselotte ”nussede og pudsede” om sin syge spillemand.

- 'Sidder du ordentligt? Er det for varmt? Skal du have trøjen af? Skal du have den på?' Hun tog sig virkelig af ham. Deres kærlighed var så ægte, som det kan være. Det er der ingen tvivl om, fortæller Steen til BT.

Han blev så rørt over hustruens kærlige gestus, at han ikke kunne lade være med at påpege, at hr. Larsen vist havde sig en dejlig hustru.

Kim Larsen vendte sig mod Steen og sagde kækt:

- Ja, og jeg tror sgu endda, hun elsker mig.

Artiklen fortsætter under billedet...

De seneste år gik Kim Larsen med stok. Foto Aller Media

Kim Larsen og Liselotte Kløvborg blev gift i 2001, og de fik sammen to børn, Lui og Hjalmer.

Både Lui, Hjalmer og Liselotte – samt Kim Larsens tre andre børn fra tidligere forhold – var ved hans side, da han stille sov ind søndag morgen.

Selv om Kim Larsens helbred havde skrantet længe, håbede den aldrende gavflab på at lave mere musik.

Så sent som den 26. august var hans band Kjukken helt klar på mere musik.

De skrev de på deres Facebook-side.

- Vi samles igen over efterår og vinter, hvor vi begynder at arbejde i øvelokalet med Larsens nye sange. Der er pt. ingen nye koncertplaner, men så snart det bliver planlagt, offentliggør vi det på denne side.

Der var altså planer om både flere koncerter og ikke mindst nye sange fra Kim Larsen, men bandet og nationalskjalden nåede desværre ikke så langt.

I kølvandet på hans dødsfald har kendte som såvel ikke kendte danskere hyldet ham. Særligt én hyldest er blevet flittigt delt. Den rørende hyldest er skrevet af Thea Pedersen, der alene brugte Kim Larsens egne ord til at hylde ham.

Du kan læse eller genlæse hendes rørende farvel til spillemanden herunder.

Artiklen fortsætter under billedet...

”Med forlov. Mine damer og herrer. Tiden står stille på vejen. Et sanseløst sekund. Tik tik. Og blip-båt.

Tiden den er gået. Med raske vingeslag. Det er lang tid siden den første dag. Det var i 1949 eller cirka deromkring. Lige fra dengang da jeg var lille, hvor pelargonierne blomstred’ – og det gør de gudskelov endnu. Fra dagen før, hvor jeg kun var en lille tøs. Men venner det blev vi. Lovede hinanden troskab. Min spillemand blev du. Som en gammel soldaterkammerat. Smukke unge mennesker, som sammen ku lægge verden ned og ofte tog universet med.

Artiklen fortsætter under billedet...

Vi satte fodspor på Dronning Louises bro. På tårnets top. Midt på Strøget. Aldrig pæn i tøjet. På Haveje og på byens hotel og altid midt om natten, hvor den slet, slet ikke fik for lidt. Som hvileløse hjerter ud af byen langs med vandet, hvor vi kyssede lidt bl.a.. Og jeg glemte det var vinter, hver gang du sang om hyacinter.

Og nu er jeg forklædt som voksen. Men du er stadigvæk dig selv. Din stemme er forsvundet. Men du består alligevel.

Du kom flyvende med storken til dette gudsforladte sted. Nu er du forsvundet over Langebro. En tidlig søndag morgen. Ud i det blå, ud til verdens ende. Med masser af succes og alt der hørte til. Nu blinker solen i dit bakspejl. Og bag dig snesevis af horn der tuder.

Artiklen fortsætter under billedet...

Selvom min verden er blevet kold og forladt, vil jeg finde trøst i din legendariske skat. For du er stadigvæk akkurat lige så smuk, som allerførste gang, du kyssede mig. Så du og jeg går stadigvæk. Hånd i hånd med Irma-hønen og hverandre.

Måske jeg bliver en smule sentimental. Det har altid været sådan og det bli’r det nok ved med, tror du ikke? Men altid vil jeg mindes dine sange. Altid vil jeg huske din lyrik. En hankats liv er forbi. Du har hvisket Danmark godnat. Vi kysser dig på gensyn du.

Så i aften vil jeg lægge mig på min sovesofa. Og lytte til din musik. Til mine tanker de får vinger, som jeg kan flyve på. Ligesom de tusinde andre. Der gør det samme i nat. Sammen. Alene og forladt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Du tænder nok en smøg, der hvor Mælkevejens grænsebom står åben, og hvor himlen stråler som det klareste rav. Så giv dem sang og musik i de dødes land. Giv dem fuglefløjt og bægerklang. Fest og farver hele natten lang. Giv dem kærlige kys og en duft af jasmin og et strejf af en håbefuld dråbe. Du levede i går. Og klokken slår og slår. Jeg ta’r i morgen med.

Tak for dansen. Min pianomand. sm ”