Kongelige14. oktober 2018

Mareridt i luften: Meghan og Harrys privatfly ramt af lynet

Prins Harry og Meghan Markle havde i sidste måned en særdeles ubehagelig oplevelse, da de fløj til Amsterdam. Deres privatfly blev ramt af et lyn, men landede dog sikkert i lufthavnen. Efterfølgende måtte det dog tilbringe en uge på jorden for at gennemgå ekstra sikkerhedstjek og reparationer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lyn_front.jpg
 Foto: MEGA

Meghan Markle og hendes ægtemand prins Harry havde i sidste måned en særledes ubehagelig flyvetur mod Amsterdam.

På ruten blev deres private fly nemlig ramt af et lynnedslag, der sendte 30.000 volt gennem flyets skrog. Heldigvis landede flyet uden problemer i Schiphol Lufthavnen i Amsterdam, hvorfra parret kunne fortsætte deres rejse til et fest i byen.

Det skriver det britiske medie Mirror.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/flyet_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Meghan Markle og prins Harrys Dassault Falcon 7X-fly blev i sidste måned ramt af lynet. Foto: MEGA

Parrets private fly – et luksuriøst fly af typen Dassault Falcon 7X – måtte dog tilbringe en uge på jorden efterfølgende. Her sørgede teknikere for at lave ekstra sikkerhedstjek og reparationer på flyet.

Harry og Meghan, der blev gift tilbage i maj måned, skulle ifølge det britiske medie deltage i tre dages festligheder i den hollandske by.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega271306_002.jpg
 Foto: MEGA

Selv om lynnedslag ikke er farlige, når man befinder sig ombord på et fly, var det formentlig ikke en sjov oplevelse for det royale par. Foto: MEGA

Selv om lynnedslag kan lyde og virke voldsomt, er det som regel ikke forbundet med risici, når et fly rammes af lyn.

Fly er designet til at lede lyn rundt om sig, og dermed bliver flyets passagerer og besætningsmedlemmer ikke påvirket af et lynnedslag.

Dog er det et krav, at lyet efterfølgende gennemgår et ekstra sikkerhedstjek for at sikre, at flyet ikke har lidt skader på enten skrog eller de elektroniske dele som følge af et lynnedslag.

Sponsoreret indhold