Nyheder20. oktober 2018

Mille Dinesen deler intimt ammebillede

"Rita"-stjernen nyder livet som nybagt mor
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180204_tsl_robert_prisen_2018_0119.jpeg
 Foto: Thomas Laursen

Den 17. august blev Mille Dinesen, 44, mor til sønnen Eddie.

Og den sprælske skuespiller nyder i den grad livet som nybagt mor, og hendes Instagram-profil flyder forståeligt nok over med billeder af hendes lille guldklump.

Den 44-årige skuespiller er ikke bleg for at dele de mest intime stunder mellem mor og barn - således har hun netop delt et skønt billede, hvor hun ammer sønnen Eddie.

Artiklen fortsætter under billedet.

På et sort/hvid-foto viser hun sønnen, der ligger og dier ved hendes bryst, og den nybagte mor bemærker, at hendes lille baby krydser fingrene.

- Lad der være nok mad, skriver hun til billedet og fortæller, at Eddie i dag er ni uger gammel.

Og det meget intime foto vækker begejstring i kommentarfeltet.

- Skønneste stunder, kommenterer en følger til det idylliske foto.

- Dejligt billede, stemmer en anden i.

Tilbage i august fortalte Mille Dinesen verden, at hun endelig var blevet mor efter over 10 års kamp for at blive gravid. Den lille guldklump fik et par dage efter fødslen sin debut på hendes Instagram-profil, der i skrivende stund har over 135.000 følgere.

Artiklen fortsætter under billedet.

"Rita"-stjernen fortalte blandt andet, at sønnen kom til verden fredag den 17. august 2018, og hun afslørede også, hvad hun havde valgt at kalde sit første barn.

- Verden, Eddie, Eddie, Verden. Mangler ord, der præcis kan beskrive den lykke, jeg føler. 17.08.2018 3674 g og 53 cm af det dejligste stykke med baby, jeg kunne drømme om. Takket været teamet på fødegangen på Herlev Amtssygehus blev det en meget fantastisk oplevelse, og jeg ligger her og er forelsket i alle omkring mig, livet, men mest af alt og alle ham her, skrev den nybagte mor til billedet af sin nyfødte søn.

Mille Dinesen overraskede, da hun tilbage i februar afslørede, at hun skulle være mor.

Det gjorde hun midt i rulleteksterne til "Natholdet".

Til at starte med fortalte hun ikke, hvem faderen til barnet var, men i juni afslørede hun, at hun skulle have en søn med sin on/off-kæreste Thomas Busch, der i sommer fyldte 50 år.

På sin Instagram-profil uploadede hun i juni et billede, hvor hun kysser en mand.

- I snart 12 år har vi kæmpet for at blive gravide. Det har tit været anledningen til, at vi flere gange har måtte kaste håndklædet i ringen. Men kærligheden slap aldrig op imellem os. Nu er jeg gravid sammen med den mand, jeg elsker - og vi har ikke været lykkeligere. Drømme går nogen gange i opfyldelse. Love you, min skat, skrev hun til billedet.

"Rita"-stjernen afslørede således, at faderen til hendes barn var on/off-kæresten Thomas Busch - parret gik senest fra hinanden i februar 2017, men var nu sammen igen.

Og nu har de altså fået sønnen Eddie sammen.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/sh-52234.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Mille Dinesen og Thomas Busch sammen på den røde løber i 2014. Foto: All Over Press

Mille Dinesen har tidligere været hudløst ærlig omkring, at hun har kæmpet med ufrivillig barnløshed.

- Jeg har blod som en tyveårig og en stor æggereserve, men det gør det jo ikke mindre frustrerende. Faktum er, at jeg efter ti års forsøg stadig ikke er blevet gravid, og tiden og alderen arbejder imod mig. Af natur kan jeg heller ikke bare sidde og vente. Jeg bliver nødt til at handle, fortalte den tidligere "Vild med dans"-stjerne til ALT for damerne.

Skuespilleren afslørede også, at hun midt i pauserne fra hormoner og ægudtagninger havde lavet en aftale med sig selv:

- Jeg har lovet mig selv, at jeg skal kigge mig i øjnene, når jeg har holdt pause fra fertilitetsbehandlingen, og sige: "Hvad skal jeg med det der barnløse-projekt?". Og spørge mig selv: "Skal jeg lukke den dør, eller skal jeg prøve igen?". Det er vigtigt, at det bliver et valg, jeg tager, og ikke tiden, der tager valget for mig. Så det er der, jeg er lige nu.

Mille Dinesen har tidligere fortalt om, hvordan hun i ti år har prøvet at blive gravid.

Inden hun gik i gang med at blive gravid havde hun i de foregående ti år levet et sundt liv og havde renset ud, men da hun ikke blev gravid inden for en rimelig tid, påbegyndte hun behandlinger med medicin og hormoner - stik modsat sin tidligere sunde livsstil, sagde hun til ALT for damerne.

- Jeg fik det megadårligt. Blev helt oppustet - og der er man bare kvinde og forfængelig. Men det psykiske var langt værre. Jeg skøjtede rundt humørmæssigt, fortalte Mille Dinesen, der de sidste ti år havde været kæreste med kreativ direktør hos Carlsberg Group Thomas Busch, til ALT for damerne.

Og at det ønskede barn udeblev gjorde ikke situationen bedre.

- Det har fyldt meget, og der er så mange dumme følelser i spil i sådan en proces. Hele tiden skal man svinge sig op på hesten igen. Det er bare svært, at det er ude af kontrol - her er der bare en biologi, der ikke følger med, fortalte Mille Dinesen til ALT for damerne.

I mangel af et barn, men i erkendelse af, at hun helt tydeligt i sin krop kunne mærke, 'at hun skal tage sig af noget, af nogen', fik hun selskab i sin lejlighed på Østerbro.

- Jeg har købt mig en hundehvalp. En lille labradoodle. Hun er det sødeste. Og hvem ved... måske sker det det helt magiske, at jeg rent faktisk får tankerne hen på noget andet og på den måde snyder systemet og mig selv, fortalte Mille Dinesen dengang til ALT for damerne.

Sponsoreret indhold