Video: Her ankommer storsmilende Nicklas Bendtner til retten
Selv om han risikerer flere års fængsel – og selv om han fremtidige karriere kunne hænge i en tynd tråd – havde Nicklas Bendtner, 30, ikke svært ved at finde smilet frem, da han omkring klokken 9 ankom til Københavns Byret fredag formiddag.
Her sidder han tiltalt for at have udøvet vold mod en taxachauffør i det københavnske natteliv i begyndelsen af september. Voldsepisoden kostede den 31-årige taxachauffør brud på kæben.
Nicklas Bendtner ankom gående med sin advokat, Anders Nemeth, ved sin side. Inden de trådte inden for i retssalen, udtalte de sig begge kort om dagens retsmøde.
Nicklas Bendtner kan slippe for fængsel trods dom
- Vi vil gerne udtale os efterfølgende. Ingen kommentarer på nuværende tidspunkt, lød det fra forsvarsadvokaten, inden Nicklas Bendtner supplerede:
- Der er blevet sagt det, der skal siges, lød det smilende fra Nicklas Bendtner.
Du kan se dem ankomme i videoen herunder.
Artiklen fortsætter under billedet...
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Nicklas Bendtner kan få sin skæbne og fremtid afgjort i dag – han er tiltalt for vold efter en paragraf, der giver mulighed for at lægge det halve oveni normalstraffen.
Men ifølge forsvarsadvokat Mai-Brit Storm Thygesen, der er specialiseret i straffesager, er det usandsynligt, at Nicklas Bendtner kommer til at se et fængsel indefra.
Det fortæller hun til Ekstra Bladet.
Nicklas Bendtner om sit livs interview: - Lidt dum og sensations-sulten
Nicklas Bendtners kæreste mobbet efter voldssigtelse
- Et normalt strafniveau vil være 30, 40 eller 60 dage. Det er i det lag. Meget højere kommer den ikke op, siger hun til Ekstra Bladet og peger også på det faktum, at Nicklas Bendtner ikke tidligere er straffet for vold. Dermed er det sandsynligt, at straffen bliver betinget.
- Hvis man ikke er dømt før, så vil de personlige forhold tale for, at den bliver betinget. Altså hvis man ellers lever et normalt liv. Spørgsmålet om betinget eller ubetinget fængsel handler utrolig meget om de personlige forhold, og om man er tidligere straffet, siger Mai-Brit Storm Thygesen til Ekstra Bladet.
Nicklas Bendtner slog hånden af sin far: Nu fortæller han hvorfor
Nicklas Bendtner: - Jeg har kvaliteterne til at spille for landsholdet igen
Rosenborg-spilleren er tiltalt efter straffelovens paragraf 247 stk. 2, der ellers giver mulighed for at lægge det halve oveni normalstraffen.
- Paragraffen er beregnet til at beskytte personer, der er særligt udsatte i deres job. For eksempel taxichauffører, som lovgiverne har vurderet, har en særlig risiko for at blive udsat for vold, siger advokat Henrik Juel Halberg fra advokatfirmaet Bjørst til Fagbladet 3F.
Bendtner risikerer altså op til 4,5 års fængsel, hvor en normalstraf efter straffelovens paragraf 244, der er den milde voldsparagraf, er på tre år.
Sagen mod Nicklas Bendtner begynder i Københavns Byret 09.30. Du kan læse hele anklageskriftet mod ham her.