Nyheder23. november 2018

”Vild med dans” koster ægteskaber: Til gulvet os skiller

Mange års kærlighed bliver sat på prøve i det populære danseshow "Vild med dans", der har sat gang i flere skilsmisser.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sara_maria_franch-maerkedahl_og_bo.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Et år efter at Kirsten Siggaard valsede rundt med Thomas Evers Poulsen i ”Vild med dans”, blev hun skilt fra sin mand gennem 38 år, Jørgen Andersen.

– Det var mig, der syntes, det var et nødvendigt skridt at tage. Jeg følte, at når jeg ikke kunne give det her et meningsfuldt nærvær, så ville jeg hellere være helt fri, og Jørgen havde også fortjent bedre, har den 64-årige sangerinde tidligere fortalt.

Sammen fik eksparret to sønner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/joergen_andersen_og_kirsten_siggaard.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Jørgen Andersen og Kirsten Siggard. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Daniel Svensson og Julie Bødker

Da 36-årige Daniel Svensson for et år siden trådte ind på dansegulvet, var han kæreste med Julie Bødker, men kort tid efter at dansen sluttede, sluttede deres forhold også.

Ifølge den pensionerede håndboldspiller var det dog ikke dansen, men hans kræftsygdom, der ødelagde forholdet.

– Når man er i sådan et sygdomsforløb, så er det to forskellige forløb, selv om vi er sammen.

– Jeg har min sygdom at slås med, og hun slås som pårørende, og det er ikke sikkert, man kommer ud af det på helt samme måde, som man gik ind i det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/julie_boedker_og_daniel_svensson.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Julie Bødker og Daniel Svensson. (Foto: Thomas Laursen)

Claudia Rex og Joakim Ingversen

I 2012 svingede i dag 31-årige Claudia Rex og Joakim Ingversen særdeles godt på dansegulvet.

Men dengang dannede Claudia par med Martin Coops.

Sommeren efter sluttede forholdet, og kort efter blev Claudia og Joakim så kærester.

Det forhold sluttede dog efter et halvt år.

I dag har de hver sin kendismand og -kone i henholdsvis Pelle Emil Hebsgaard og Sofie Linde Ingversen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/martin_coops_claudia_rex_og_joakim_ingversen.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Martin Coops, Claudia Rex og Joakim Ingversen. (Foto: Claus Poulsen)

Sara Maria og Bo Franch-Mærkedahl

Allerede inden 38-årige Sara Maria Franch-Mærkedahl trådte ud på dansegulvet, knagede parforholdet, og der gik heller ikke lang tid efter hendes sejr i 2014, før hun blev skilt fra sin mand Bo.

– Vi var på et stadie, hvor vi skulle finde ud af, hvad der skulle ske. Så det har måske rykket processen, at jeg var med i ”Vild med dans”, siger den tidligere vejrvært.

Louie og Bo Spellerberg

Efter 11 års parforhold valgte 36-årige Louise Spellerberg og 39-årige Bo Spellerberg at gå fra hinanden i 2013.

Det var, knap et år efter at hun havde danset sig til en 3.-plads med Mads Vad.

Dengang forlød det, at håndboldparret var vokset fra hinanden.

Om dansen fik afstanden til at vokse hurtigere, melder historien ikke noget om

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bo_og_louise_spellerberg.jpg
 (Foto: Aller Media)

Bo og Louise Spellerberg. (Foto: Aller Media)

Paula Larrain og Mads Holger

Da 48-årige Paula Larrain i 2007 dansede med René Christensen i ”Vild med dans”, var hendes daværende mand Mads Holger alt andet end tilfreds.

Forholdet klarede sig alligevel igennem dansen, men et halvt år efter var skilsmissen en realitet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/paula_larrain_og_mads_holger.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Paula Larrain og Mads Holger. (Foto: Thomas Laursen)

Jeanette Ottesen og Bobby Gray

I 2012 var alt fryd og gammen mellem 30-årige Jeanette Ottesen og hendes daværende mand Bobby Gray.

Men året efter blev skilsmissen mellem svømmeparret en realitet.

– Vi er vokset fra hinanden, lød det dengang fra Ottesen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jeanette_ottesen_og_bobby_gray.jpg
 (Foto: Aller Media)

Jeanette Ottesen og Bobby Gray. (Foto: Aller Media)

Thomas og Cana Buttenschøn

Det var nok ikke kysset fra Robbie Williams, som ødelagde kærligheden mellem Thomas Buttenschøn og hans ekskone Cana.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/robbie_williams_og_cana_buttenschoen.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Robbie Williams kysser Cana under "Vild med dans" i 2016. (Foto: Claus Poulsen)

Men et halvt år efter Buttenschøns dans med Mie Martha Moltke i 2016 blev parret skilt.

– Vi er ikke sure på hinanden, men vi må desværre nok konstatere, at vi er bedre mennesker og forældre hver for sig, lød det dengang fra den 33-årige sanger, der i dag danner par med ”Motor Mille” fra Ramasjang.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_og_cana_buttenschoen.jpg
 (Foto: SE og HØR)

Thomas og Cana, da de stadig var sammen. (Foto: SE og HØR)

Læs meget mere om "Vild med dans" i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold