Nyheder18. november 2018

Kendte vil hjælpe andre: Vi kom ud af misbruget

Jacob Haugaard, Michael Falch, Rock Nalle, Jes Holtsø og Frank Clifforth har alle været nede at skrabe bunden. Nu er de gået sammen for at sætte fokus på, hvordan man kan hjælpe hinanden.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/michael_falch_jacob_haugaard_rock_nalle_jes_holtsoe_og_frank_clifforth.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Værestedet Linie 14 i København lagde lokaler til, da der forleden var releasefest for sangen ”Giv folk en ekstra chance” – skabt af Jacob Haugaard, Michael Falch, Rock Nalle, Jes Holtsø og Frank Clifforth.

De fem mænd har lavet en ny sang og musikvideo, hvor de med egne ord sætter fokus på vigtigheden af et fællesskab, der bærer dig hjem, når du er blevet tabt af velfærdssamfundet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/michael_falch_og_jacob_haugaard.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Musikvideoen blev vist på Linie 14, der er en del af Landsforeningen af Væresteder. – Det var rædslen for at komme til at byde mine børn det samme, som mine kærlige forældre var kommet til at byde os pga. deres alkoholisme, forklarede Falch, da han blev spurgt til, hvordan han lagde sprutten på hylden. (Foto: Mikael Rieck)

De har alle været misbrugere, men er i dag kommet ud på den anden side.

– Der er nogen, der skal gøre opmærksom på det, sagde Jacob Haugaard.

– Man fryser, og man skal have noget at spise. Det er fedt med nogle voksne mennesker, der siger til en, at man kan andre ting end at drikke øl eller tage heroin.

– Min familie forlod mig, og det gjorde udfaldet. Jeg anede ikke, at jeg var så vild med min familie.

– Det er fælles for os fem, at vi var så langt ude, at vi stod med livet i den ene hånd og døden i den anden, lød det fra den 66-årige tidligere alkoholmisbruger.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/michael_falch.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Michael Falch opfordrer folk til at tænke på hinanden. – Når det sociale fællesskab begynder at gå op i sømmene, bliver det et sørgeligt samfund. (Foto: Mikael Rieck)

Michael Falch fandt støtte i netop Haugaard, da han selv døjede med sygdommen.

– Da jeg blev urolig i mit liv og blev mere drikfældig, var Jacob et fyrtårn for mig.

– Jeg tænkte, at hvis Jacob kunne komme ud af det, så kunne jeg fandeme også.

– Jeg havde fulgt hans proces, og det var lykkedes for ham, fortalte rockmusikeren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jes_holtsoe.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Jes Holtsø, der i sine unge dage medvirkede i ”Olsen-banden”, har netop fejret 28 år som clean. – Mit liv ligger i det her fællesskab. Vi deler erfaringer med hinanden uden om det offentlige og myndighederne, så man kan føle sig tryg og anonym. (Foto: Mikael Rieck)

Femkløveret har en mission med sangen:

– Drømmen er, at det ikke går ned ad bakke med væresteder og tilbud.

– Men at det er status quo. Der skal være muligheder for alle, fastslog 61-årige Jes Holtsø.

Sponsoreret indhold