"Olsen Banden"-kollega: Jeg vidste ikke, det stod så slemt til
I SE og HØR, der udkommer i morgen, fortæller 83-årige Morten Grunwald, at han er ramt af alvorlig lungekræft.
Den sørgelige nyhed berører Grunwalds "Olsen Banden"-kollega Jes Holtsø, der spillede Børge i de ikoniske film, dybt. Det skriver Ekstra Bladet.
61-årige Holtsø fortæller til Ekstra Bladet, at han blev rigtig trist, da han høret nyheden.
"Olsen Banden"-kollegaen fortæller også, at han ikke var klar over, at Morten Grunwald var syg, før det i dag kom frem i pressen.
- Morten er jo en ambassadør for "Olsen Banden", og han har gjort enormt meget for "Olsen Banden"-arven siden filmene, så da han meldte afbud til filmenes 50-års jubilæum forleden med Nordisk Film, havde jeg på fornemmelsen, at han ikke var rask. Jeg vidste dog ikke, at det stod så slemt til, erkender Jes Holtsø over for Ekstra Bladet.
Morten Grunwald afslører: Sådan blev Bennys lille hop opfundet
Holtsø fortæller også, at han og Morten Grunwald altid har haft et godt forhold.
- Vi har ikke set hinanden meget privat, men vi har altid haft det hyggeligt og sjovt sammen, når vi har været til arrangementer i forbindelse med "Olsen Banden". Vi er jo de eneste af "Olsen Banden"-heltene, der er tilbage, og derfor har vi også holdt sammen og set hinanden flere gange den seneste tid, fortæller han til Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet.
Jes Holtsø som Børge sammen med Kirsten Walther som Yvonne i "Olsens Bandens store kup". Foto: Aller Media DK
"Olsen-Banden" skulle have heddet noget andet
I denne uges SE og HØR, der udkommer i morgen, fortæller Morten Grunwald, at han er ramt af alvorlig lungekræft.
Vi lærte ham at kende som den fjollede Benny, der altid havde en fiks idé og en skidegod kommentar.
Men nu er humøret og helbredet ikke højt hos skuespiller Morten Grunwald.
83-årige Morten Grunwald fortæller til SE og HØR, at han er ramt af lungekræft.
- Jeg vil godt sige, så der ikke er alle mulige hemmelighedskræmmerier om det, at jeg har fået lungekræft. Der er metastaser, og det har spredt sig, siger Morten Grunwald til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet...
Morten Grunwald i rollen som Benny i "Olsen Banden". Foto: Aller Media DK
Den alvorlige sygdom betød for nylig, at den 83-årige skuespiller måtte melde afbud til Nordisk Films stort anlagte "Olsen Banden"-arrangement torsdag aften.
På det tidspunkt ønskede den folkekære skuespiller dog ikke at afsløre, hvilken type sygdom, der havde ramt ham.
Olsen Banden er kommet på museum i udlandet
Nu har han så fortalt til SE og HØR, at det desværre er en alvorlig kræftsygdom, der har ramt ham.
Køb denne uges SE og HØR, der er på gaden i morgen og læs det store interview med Morten Grunwald.
- Ærlig Morten Grunwald: Så syg er jeg
- Morten Grunwald: Kræften har spredt sig
- Morten Grunwald: Derfor ønsker jeg ikke at modtage behandling
Artiklen fortsætter under billedet...
Morten Grunwald med sin hustru Lily Weiding, som han har dannet par med siden 1965. Foto: Aller Media DK
Hvert år får 4.000 konstateret lungekræft i Danmark, og sygdommen er skyld i næsten lige så mange dødsfald.
Herhjemme er lungekræft den mest dødelige sygdom blandt mænd.
Hendes død blev en myte
I omkring 30 år spillede Morten Grunwald rollen som den kriminelle Benny Frandsen med de gule strømper, det fjollede grin og ikke mindst den gakkede gangart i Erik Ballings folkelige forbryderserie ”Olsen Banden”.
Privat danner Morten Grunwald par med skuespiller Lily Weiding, som han fandt sammen med i 1965. De blev gift i 1980 og har sammen datteren Tanja Grunwald.
Morten Grunwald er den eneste af forbrydertrioen, der er i live i dag. Poul Bundgaard, der spillede rollen som Kjeld Jensen, døde i 1998, mens Ove Sprogøe døde i 2004.