Nyheder21. november 2018

Fik mistænkelig pakke: Ibi Makienok skyld i bombealarm

Den danske TV-vært Ibi Makienok fik hele politiet i beredskab, da hun fik leveret en mistænkelig pakke
https://imgix.seoghoer.dk/media/7c11b83c362f41c4a275b9bd8f07c476.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

TV-værten Ibi Makienok kunne forleden berette, hvordan hun fik sat i gang i den helt store bombealarm, efter at hun havde bestilt ”en mystisk” vare på nettet.

I Zulu-programmet ”Menneskekender” skulle deltagerne lørdag aften udpege, hvem af deltagerne der havde fået leveret en pakke, der måtte destrueres af rullemarie.

Og panelet, der bestod af Mark Le Fêvre, Anders Stegger og Sara Bro, blev hurtigt enige om, at det måtte være Ibi Makienok. Og det var rigtig nok.

I programmet forklarede Ini Makienok, hvordan affæren hang sammen.

- Jeg havde bestilt en chokoladefontæne på nettet, begyndte 43-årige Ibi Makienok sin historie, mens alle i studiet bryder ud i grin.

Pakken med chokoladefontænen blev dog ikke leveret til Makienoks adresse, men i stedet til den makedonske ambassade – sikkert fordi pakkebuddet havde forbyttet Ibis efternavn med Makedonien.

Og man gør åbenbart klog i ikke at sende mystiske pakker til den makedonske ambassade. Kort efter modtog Ibi hvert fald et opkald fra ordensmagten.

- Så da den kasse blev afleveret hos den makedonske ambassade, så går der jo panik i den, og jeg bliver ringet op af politiet, der spørger, om jeg godt vil tage over på den makedonske ambassade og hente min pakke, men at den chokoladefontæne, der er i, ikke virker mere, siger Ibi med et stort grin i programmet.

Sponsoreret indhold